Ven misbrugte hans identitet til at lave falsk webshop

Nu kan du køre så hurtigt du vil, uden at få en fartbøde, stod der på annoncen for 360alarm.dk, og historien bag, er lige så kriminel som det annoncen lægger op til. Her er historien om 360alarm.dk, om George og hans ven Benjamin, der viste sig ikke at være særlig venlig.

Onsdag eftermiddag fandt den kun 20-årige George Grablev ud af, at hans ven Benjanmin Vester Bager, havde købt tre domænenavne i hans navn. Og helt uden hans viden.

Det ene var domænet 360alarm.dk, der onsdag blev delt som annonce på Facebook.

“Kør som en sindssyg, uden at blive opdaget”.

 

 

Den kun to dage gamle webshop, der solgte alarmer der kan spore politiets fotovogne, havde en før og efter pris, der nok ville have interesseret forbrugerombudsmanden. Kr. 700 mod nu kun kr. 295.

Det var dog langtfra den eneste usandhed, der stod på den side. CVR-nummeret eksisterede ikke.  Det samme gjorde sig gældende for Mediefirmaet, der ifølge siden stod bag webshoppen. Siden havde heller aldrig fået fem stjerner på Trustpilot, kun en, med en kommentar om, at det var svindel. Og de tre positive anmeldelser, kunne umuligt være ægte, da siden kun var to dage gammel. Så hurtigt arbejder ingen…

Alt i alt skreg siden af svindel.

 

 

Om kunderne ville få en alarm tilsendt, for de 295 kroner, vides ikke, da Benjamin efterfølgende har skrevet til George, at de har refunderet pengene. Noget jeg må formode må være til kunderne.

Men en ting er dog sikkert, at hvis de intet fik, ville køberne få svært ved at finde frem til hvem der reelt stod bag. Og omvendt, ville George have svært ved at forklare, hvorfor han stod som ejer af domænet i dk-hostmasters register.

Det er nemt at svindle i andres navn
.
Skal du oprette en webshop og køber et domænenavn,  kan du reelt skrive mit navn og adresse, og så din egen anonyme Gmail-adresse. For du vil nu få en mail tilsendt fra DK-Hostmaster, som er det register der står bag alle .dk domæner i Danmark, med de koder du skal bruge for at aktivere domænet. Jeg vil få et brev. Nu kender enhver idiot og svindler til, hvor hurtigt PostNord arbejder, så der kan hurtigt gå op til en uge, før det brev ankommer til den registrerede ejer af domænenavnet. Her mig.

Går webshoppen lige så godt som den falske webshop tilhuset.com der høstede en halv million på kun fem dage, er en uge alt rigeligt, til at svindleren har nok til en ny Mercedes. Og rigelig tid til at jeg i første omgang, vil blive anmeldt for svindel. For det kræver både de helt rette digitale ressourcer hos politiet til at modtage anmeldelserne og et par dommerkendelser,for at finde ud af, hvem der reelt står bag.

Betal og jeg sletter…

Det var da også først da jeg kontaktede George, som jeg troede stod bag den brandvarme webshops 360alarm.dk, at George blev klar over, at hans navn var blevet (mis)brugt til at købe domæner.

George lagde hurtigt to og to sammen, og skrev til hans ven den 22 årige Benjamin Vester Bager, der allerede trækker et rødt digitalt spor i medierne, med ord som digital svindler og fusk. For i 2016 havde Benjamin fundet Georges pung, som han endnu ikke havde afleveret tilbage til George, og som indeholder både kørekort og sygesikringsbevis.

 

Benjamin var derfor en af de få der kendte Georges rigtige navn. Georgi Teodorov Grablev

Benjamin erkendte også hurtigt overfor George, og skrev at George kunne betale ham de 300 kroner han skyldte ham, så ville han fjerne hans navn. “Du sagde jo selv, jeg skulle finde en metode, så vi var kvit”, skrev Benjamin til George.

Da George skrev at han ville anmelde ham til poltiet, fik tonen  hurtig en anden lyd, og Benjamin lovede, at ændre navnene hos dk-hostmaster.

Alt imens Benjamin og George sms’ede, deaktiverede Benjamin de to domænenavne, stopfotovogn.dk og 360alarm.dk som han havde købt i Georges navn, og ændrede nu ejerskabet til Culo aps, bag hvem vi finder Daniel Boonpa Christensen. #DrengeneIDubai

Hvad der oprindeligt bare skulle være bil kiggeri, blev til et køb af en G-klasse ? #hov #g300 #evigtglad #lifegoals

A post shared by Daniel Boonpa (@danielboonpa) on

 

Selvom Daniel ifølge erhvervsregistreret står bag tre (aktive) anpartsselskaber, har det ikke været muligt, at finde et mobilnummer til ham.. Og selvom jeg har mobilnummeret til Benjamin Vester Bager, har det heller ikke lykkes mig at få ham i tale, da han afbryder hver gang jeg ringer op. Men jeg har alle sms’erne George og Benjamin har skrevet.

 


I dag har George anmeldt Benjamin til politiet for identitetssvindel. Da han kontaktede DK-Hostmaster, for at gøre dem opmærksom på svindlen, blev han her gjort opmærksom på, at der lå endnu et domænenavn, der var købt i hans navn.

Det var Feropa.dk, købt den 17. januar 2017. En side er oppe, men selve webshoppen er endnu ikke åben, men på siden lokker de med et gavekort på kr. 50, hvis du indtaster din mailadresse. På Instagram har siden dog allerede over 15.000 følgere, og her står der, at den åbner den 15 april, og vil sælge kendte mærker som Chancel og Calvin Klein med 80% rabat.

George har nu bedt DK-Hostmaster fjerne hans navn fra deres register.
George er 20 år. Han og hans famile kommer fra Bulgarien og George har efter ni år i Danmark, nu ansøgt om permanent opholdstilladelse.

Hvis George ikke havde opdaget, at der blev begået kriminalitet i hans navn, ville han kunne miste mere end blot sit gode navn. Han kunne have mistet retten til at søge permanent opholdstilladelse, i den lange periode, det normalt tager politiet, at finde frem til en digital svindler.

Her er den kun 22 årige Benjamins, “cv” i Erhvervsstyrelsens data-register. 

12 lukkede virksomheder:

K&B Ivs – under konkurs
Segboard Scandiniavia – under tvangsopløsning
Benjamin Bager Fonden Aps – under konkurs
BB Network Aps – under konkurs
5900 Aps – tvangsløst
Frog Companys IV – tvangsopløst
AB Network ivs – tvangsopløst
Shavemore i/s – ophørt
Bager Holdings ApS- tvangsopløst
Blackhead.dk – ophørt
IBH Group IVS – tvangsopløst
BBMS Invest ApS – tvangsopløst

Aktive
Trafficco IvS –
Safebackupsolution IVS

BREAKING NEWS Onlinesvindel betaler sig.

 

. her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse alle mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en anden? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile Pay: 40409028

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.