www.sweetchili.dk

3 gode grunde til at elske en god nål

Der tikkede et nyhedsbrev ind fra N’age, med et tilbud om at få 3 fugtboost behandlinger til den tørstige hud – og til en god pris.  Efter eet blik i spejlet og eet på min bankkonto, blev jeg enig med mig selv om, at det var een spændende fugt-tour jeg bare måtte hoppe på. For hvilken kvinde elsker ikke fugt?

Jeg bestilte min første tid hos Ida, som er direktør for N’age, og lagde mig for 1 uge siden, under hendes (gudskelov) meget rolige hænder. Der fik jeg min første omgang af Restylane Vital Light, en skinbooster der hydrerer og forynger huden, og med hjælp fra dagens nål, et lag længere ned end de cremer vi normalt køber i dyre domme. Ifølge Ida, nøjes behandlingen ikke med at fugte, men aktivere også din hud og din kollagen. (Linket er fra et decembertilbud, der ikke gælder mere).

nålen

Jeg vil skynde mig at indskyde, at hvis du nu er begyndt at få indre billeder af Hollywoood stjerner på den røde løber, med struttende æblekinder og en overlæbe der ligner en halv forkosttallerken, så kan du være helt rolig – det er ikke vitalen der får dem til strutte på den mindre sunde måde.

Men tilbage til dagens behandling. For den er egentligt meget ligetil –  især hvis man ikke har nåleskræk. Man lægger sig på briksen, bliver renset af, får smurt noget gelé på huden, så lukker man øjnene (det er den med nålen igen), og så går Ida i gang med at stikke dig i hele ansigtet.

Er du bange for nåle, skal du nok ikke kigge efter hvad det er Ida sidder med i hænderne, men i stedet bare lukke øjnene og bide tænderne lidt sammen. For er man en smule følsom, kan det give et lille stik når nålen går ind. Det selvom den er bitte lille. Men  man vænner sig hurtigt til de små stik, og inden man får sagt av for 3 gang, er den første tour forbi.

Bagefter ligner man en, der har været i slagsmål med en spætte. Gør dig selv en tjeneste at få noget is på oppe hos N’age, så den værste hævelse hurtigt kan lægge sig.

 

 

spætten 1

(dette var 10 minutter efter – uden foundation – så det var jo ikke så slemt – eller?)

Jeg havde helt optimistisk lavet en aftale senere den aften – og den holdt jeg. Dog med et godt lag foundation, til at dække den smule rødmen der stadigvæk var. Det værste startede dog for mig dagen efter, da jeg begyndte at få blå mærker 3 steder i ansigtet. Det får jeg nemt. Så min foundation blev lagt i et lidt tykkere lag, og en uge efter, er de forsvundet igen, og jeg kan se, at min hud allerede efter første omgang på fugt-touren er blevet mere glad* og smidig.

… og jeg har 2 ture igen. 🙂

Normalt siger man at der skal gå 2 uger imellem behandlingerne, men da jeg er på vej til San Fransisco, går der 4 uger inden jeg skal have tur nr. 2.  Ifølge Ida, skulle det dog ikke være noget problem. Så nu vil jeg pakke tøj og mine solfavoritter til et par uger væk, og glæde mig til at komme hjem til en ny omgang blid tæv af spætten.

For det skal ikke være en hemmelighed, at jeg efter første omgang er solgt til den fugtgivende tour.

Overvejer du selv at prøve, men er du i tvivl om det er pengene værd og om du tør – så følg med på bloggen, hvor jeg lover at holde dig opdateret om tour nr. 2 og 3 – og om jeg og min hud vil fortsætte med at være lige så glad – eller blot ligeglad.

 

 

*en glad hud er den hud, hvor du bare ikke helt kan forklare hvad det er der, men kan se, at noget er der altså sket. På den gode måde.

 

 

 

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Var du tilfreds med det du læste?

Vi har ingen reklamer på bloggen, men du er altid velkommen til at give et bidrag til den næste artikel på mobilepay +45 40409028.