Bliver du overvåget?
Den 18. juni 2018 skrev jeg en artikel om Malthe, der blev taget på sengen, da kampklædte politibetjente, pludselig stod i hans have på vej ind i hans kolonihavehus. Ifølge politiet var det på grundlag af en anmeldelse, indgivet af en amerikansk soldat, der dagen før havde følt sig intimideret under en samtale med Malthe og hans veninde. Men Malthe og hans veninde havde ikke talt med en amerikansk soldat. Eller set nogen soldater på deres vej. Sagen blev efterfølgende henlagt.
Malthe og jeg har efterfølgende og hver især, søgt aktindsigt i anmeldelsen og efterforskningen. Mest fordi sagen ikke har været uden konsekvenser for Malthe, men også fordi politiets historie, bare ikke helt hang sammen. Vi har nu fået det endelige svar.
Men først et kort tilbageblik.
En hyggelig tur på kajen
Det hele startede en varm junidag på kajen i Aalborg, hvor Malthe gik en tur med en veninde. De var ikke de eneste, der havde fået samme idé, så der var en del mennesker på kajen.
Malthe er ægte jyde. Han er også konvertit. Men udover et langt skæg, der lige så godt kunne sige hipster som muslim, lignede Malthe med sin kasket og hvide T-shirt enhver anden jyde på kajen. Kvinden skilte sig dog mere ud. Hun bar niqab. En muslimsk klædedragt, hvor det eneste man ser, er hendes øjne. Og så bar hun et kamera. For Malthes veninde er en flittig amatørfotograf.
Da parret gik hvert til sidst, havde de ingen anelse om, at en amerikansk soldat havde valgt, at anmelde dem til politiet, for det politi-inspektør Ole Kristensen hos Nordjyllands politi beskrev som et intimiderende møde. Et møde hvor Malthe, angiveligt skulle have fortalt soldaten, at han vidste, at der boede soldater på Radisson hotel. Noget der på daværende tidpunkt, ikke var kendt for offentligheden.
Men parret havde dog ikke mødt nogen amerikaner på kajen. De havde heller ikke bemærket en amerikansk soldat, der skulle havde være ude på en løbetur. Og de havde slet ikke bemærket, at den amerikanske soldat, ifølge Nordjyllands politi, havde valgt at fotografere dem på afstand.
Et ungt muslimsk par bliver fotograferet af en amerikansk soldat, der efterfølgende anmelder dem til politiet. Hvorfor er der ingen der reagerer?
Den efterfølgende aften
Den efterfølgende aften, bliver Malthe vækket af en gruppe kampklædte politibetjente, der står på hans terasse og trækker i døren ind til hans kolonihavehus. De næste mange timer, blev han nu afhørt om hans færden på kajen. De spurgte om han var radikaliseret, om hvad han mente om terrorangrebene i udlandet, og om han agtede at bombe noget.
De beder ham udlevere kvindens navn og nummer, og ringe hende op med medhør. Her bliver hun afhørt igennem telefonen og i løbet af afhøringen, spurgt om, hvorvidt hun agtede at gå med niqab efter maskeringsloven trådte i kraft og hvor troende hun var.
Henover natten forlader politiet Malthe, der sidder alene og chokeret tilbage. Først fire dage, og fire timer efter jeg lægger min artikel ud, hører de fra politiet igen. Der ligger nu et brev i deres e-boks, hvor politiet skriver, at efterforskningen bliver standset. I brevet beskriver politiet selv deres kontakt med det muslimske par som en afhøring og konkluderer, at der ingen rimelig formodning er om, at der er begået noget strafbart. Der står dog intet om, hvad de var mistænkt for.
Malthe beskriver hændelsen som dybt intimiderende og skræmmende, og han er blevet bekymret for, om han mon står i et register over terrormistænkte muslimer i Danmark, og hvilke betydning, det kan have for hans liv fremover.
Politiets forklaring
Under min research til den første artikel, talte jeg med politi-inspektør Ole Kristensen ved Nordjyllands Politi, der bekræftede hændelsen, og at der havde været en gruppe amerikanske soldater tilstede på Hotel Radisson i Ålborg i forbindelse med planlægning af kommende øvelser. Opholdet var ikke offentligt kendt. Et besøg Malthe fortæller, han ikke kendte til.
At en amerikansk soldat, i så fald skulle have løjet om et møde, i en anmeldelse til politiet, er i sig selv en interessant historie, men hvordan politiet et døgn efter, fandt frem til Malthe, er lige så interessant, og et godt eksempel på det overvågningssamfund vi lever i.
For hvordan er det muligt på kun et døgn, at finde en mand, der blot er gået en tur på en kaj blandt mange andre?
I Aalborg er det åbenbart ikke så svært. For ifølge politi-inspektør Ole Kristensen, havde politiet efter anmeldelsen, valgt at gennemse optagelser fra de lovligt opsatte kameraer i byen, og kunne her følge parrets rute. Han brugte specifikt ordet lovlige. Et af billederne fra kameraoptagelserne ved Kulturbroen, havde været så skarpe, at en lokal betjent havde genkendt Malthe. Det var politiets forklaring. Politiet havde efterfølgende kontaktet hans naboer i den ejendom, hvor han har en lejlighed. De havde kontaktet hans mor og hans mors ex-kæreste, for til sidst, at finde frem til det lejede kolonihavehus, hvor Malthe befandt sig i.
Overvågningssamfundet
Aalborg var en af de første byer i Danmark, der i 2008 fik sat overvågningskameraer op. Det var i og omkring Jomfru Ane Gade. I november 2018 udvidede Nordjyllands politi overvågningsområdet med 11 ekstra kameraer. (Læs Nordjyske medier HER)
Vi har længe haft kameraer, der filmer i netop Jomfru Ane Gade. De nye kameraer skal ses som en udvidelse af den forebyggende indsats, vi allerede laver for at øge trygheden i midtbyen, særligt om natten, udtalte politi-inspektør Claus Danø fra Nordjyllands politi, der også kunne berolige borgerne med, at der ville blive sat skilte op, så ingen kunne være i tvivl om, hvor politiet overvåger – og optager – borgerne, og at de ikke skulle være bekymret for, at politiet sad og holdte øje, for de optog til senere efterforskning. I 2015 kom det dog frem, at Nordjyllands politi, siden 2012 havde haft en døgnbemandet overvågningscentral tilkoblet.
Politiet fik et klart billede af Malthe, fra et kamera ved Kulturbroen, men Kulturbroen er ikke i nærheden af de områder, hvor politiet har sat opsat videovervågningskameraer og skilte. Jeg har derfor spurgt Christian Brinck fra Nordjyllands politis kommunikationsafdeling, om politiet har fået et ekstra kamera ved Kulturbroen. Han siger nej.
Nordjyllands Politi har ikke været involveret i opsætning af kamera ved Kulturbroen.
Ikke desto mindre lykkedes det politiet, at få et klart billede fra et lovligt kamera på Kulturbroen. Kameraet er angiveligt opsat af andre og i anden forbindelse, men hvis politiet kan bruge optagelserne til deres efterforskning, burde kameraerne så ikke være registreret på politiets oversigt til borgerne?
https://images.app.goo.gl/2Xm9vSZ5JBiqVSiDA
Den 20 juni, to dage efter jeg skrev den første historie om Malthe, kunne Ekstra Bladet afsløre, at dansk politi i alt stilhed, var gået i gang med at bruge en af tidens mest omstridte værktøjer til overvågning. Der var her tale om ansigtsgenkendelse. En teknologi, der gør det muligt automatisk at genkende ansigter i det offentlige rum, og sammenligne dem med billeder af mistænkte og andre personer, som politiet gerne vil følge.
To måneder efter gik Søren Pape, vores daværende Justitsminister, dog ud og dementerede historien. Meningen var at forklare, at kameraerne på de droner, politiet havde brugt i eksempelvis bandekonflikten, var blevet så gode, at betjentene manuelt kunne genkende ansigterne. Der var altså hverken tale om automatisk genkendelse eller generel overvågning i det offentlige rum, lod justitsministeren forstå.
Om Aalborg benytter sig af ansigtsgenkendelse? Det gør de ikke, ifølge Søren Pape. På den anden side, har politiet heller ikke et kamera opsat på Kulturbroen, selvom de siger, de har brugt optagelser fra det kamera, til at finde frem til Malthe.
I forbindelse med historien i juni 2018, kontaktede jeg den amerikanske ambassade, for at få bekræftet, at en amerikansk soldat skulle have anmeldt det unge par. De har ikke valgt at kommentere på sagen.
Det uigennemsigtige samfund
Da jeg efter jeg havde skrevet historien, hørte at politiet havde henlagt sagen igen, søgte jeg om aktindsigt. Jeg blev afvist.
I januar 2019, et halvt år efter hændelsen, taler jeg med Malthe, der fortæller, at hændelsen fortsat sidder dybt i ham. Han fortæller at han i lang tid efter, var dybt rystet, og havde siden, haft mange tanker om, hvorvidt han nu stod i et register over terrormistænkte muslimer i Danmark, og hvilke konsekvenser, det kunne have på hans liv fremover. Sommeren 2019 skulle han have været på ferie med sin mor til USA, men han valgte at aflyse, da han var bekymret for at blive afvist i den amerikanske security. Det ville han ikke byde sin mor.
Vi aftaler derfor, at han skal søge aktindsigt i sin egen sag, med håb om at kunne finde en forklaring, gemt i sagsakterne, der kunne give ham lidt ro.
Den 17. januar 2019, sender Malthe en anmodning om aktindsigt til Nordjyllands politi. Han får et standardbrev tilbage, de har modtaget hans brev. Han hører intet før den 29. juli 2019, endelig får svar fra politiet. De afviser hans anmodning om aktindsigt. Forklaringen kommer her:
Et år efter
Et år efter hændelsen, er Malthe fortsat rystet over hændelsen, der sidder dybt i ham. Han er kun alt for bevidst om, at hans naboer i den ejendom hvor han bor fast og i kolonihaven, ved at han har haft besøg af kampklædte politibetjente. Flere af dem blev ved samme lejlighed kontaktet af politiet. Politiet havde også både fundet frem til hans mor og til hans mors ex-kæreste. Mennesker omkring Malthe ved, at han sommeren 2018, var under mistanke for noget så alvorligt, at det krævede kampklædte politibetjente, der en varm sommeraften, hoppede ind over hækken til kolonihavehuset, og var på vej ind i det hus, hvor Malthe lå og sov..
Det eneste Malthe gerne vil vide, er om han står på en liste over terrormistænkte danske muslimer, og hvilke konsekvenser, det kan have for hans liv fremover. Men “på grund af personfølsomme oplysninger i sagen samt sikkerhedsmæssige samarbejdsrelationer” kan Malthe ikke få svar.
Personligt vil jeg gerne vide, hvor meget vi bliver overvåget, og om politiets kameraer kan genkende mit ansigt. For hvor meget følger politiet mon med?
Tak fordi du læste med.
Vores artikler er reklamefri, men du er velkommen til at give et bidrag, til den næste på mobilepay +45 40409028.
…..her på minichili-redaktionen har vi ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse vores indlæg. Mats er svensk og Karina er bare en skidt korrekturlæser, så vi tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber de kan underholde, mere end de kan forarge…..,,,,!=)#d!%%
Malthe er ikke hans rigtige navn. Sagens natur taget i betragtning, har jeg for hans skyld, valgt at kalde ham Malthe.
by 