Christina er ikke til at knække

Christina ES er facebook-sælger. Hun har siden 2017 solgt ting og sager via live-auktioner på Facebook. I efteråret 2017 skrev hun, at flere af hendes liveauktioner ville være til fordel for Knæk Cancer kampagnen.  Det gik godt. Hun fik samlet kr. 15.000 ind til den gode sag.

På daværende tidspunkt, havde Christina ES allerede fået de første vrede kunder. De var utilfredse med manglende leveringer og det de fortæller var ødelagte og brugte varer. De ønskede nu at se beviser på, at Knæk Cancer havde fået pengene.

Nu meldte Christina ES ud, at hun havde ændret lidt på planen. Pengene ville blive delt op i to. Christinas ES lagde nu et screenshot ud på hendes facebook-profil, der viste en Mobil Pay overførsel til Knæk Cancer på kr. 7500 og en bankoverførsel på samme beløb til en kræftramt kvinde.

De utilfredse kunder gik nu igang med at undersøge billedet med mobile-pay kvitteringen til Knæk Cancer, og de kom frem til at de mente den var fabrikeret.

Jeg har efterfølgende fået bekræftet af Mobile Pay at den ikke ser rigtig ud. Der er noget galt med fonten.

Da jeg i februar 2018 skrev historien om Knæk cancer auktionen, kunne jeg ikke komme i kontakt med den kræftramte kvinde, så på daværende tidspunkt, vidste jeg ikke, om hun havde modtaget det “legat” på kr. 7500 fra Christina ES, som billedet af en bankoverførsel viste.  Det har jeg i dag.

Facebooks digitale efterforskere

 

 

En messenger-samtale

I dag er jeg kommet i besiddelse af en messenger-besked, der viser at den kræftramte kvinde der skulle have modtaget kr. 7500 fra Christina ES, ikke har modtaget pengene.

Ifølge den kræftramte kvinde selv, havde hun på daværende tidspunkt så stor medfølelse med Christina ES grundet anklagerne om svindel, at hun i en messengerbesked foreslå Christina ES, hvordan hun kunne fabrikere beviset på, at hun havde modtaget et legat fra hende, og så selv beholde pengene.

I messenger-beskeden, kan man læse, at Christina ES skriver til den kræftramte kvinde, der på daværende tidspunkt ligger syg efter kemo, at hun har det dårligt, at hun ikke har sovet i flere dage og har det skidt, samtidig med at hun rykker hende for hjælp.

Den kræftramte kvinde skriver til Christina ES, at hun mener at hun og hendes mand skal beholde pengene selv og tage på en rejse. Hun skriver at Kræftens Bekæmpelse jo er en stor organisation og pengene vil gøre sig bedre hos Christina ES. Man kan se at Christina ES I messenger-beskeden skriver til den kræftramte kvinde, at hun allerede har betalt nogle af pengene til Kræftens bekæmpelse.

Den kræftramte kvinde skriver at hun selv har modtaget op til flere legater fra Kræftens bekæmpelse, og i messenger-beskederne sender den kræftramte kvinde Christina ES kopier af bankindbetalinger, af flere af de legater hun selv har modtaget og foreslår Christina ES, at hendes kæreste måske kan skære lidt i dem.

 

En stor del messenger-samtalen mellem den kræftramte kvinde og Christina ES er lagt offentligt ud på Christinas ES’ profil af Christina selv. Det skete efter at den kræftramte kvinde havde købt varer af Christina SE men ikke fik leveret som aftalt. Da hun rykker for at få pengene retur, valgte Christina ES at offentliggøre hendes deltagelse.  Christina ES har dog kun valgt at lægge den kræftramtes kvindes input til samtalen ud. Jeg har fået resten af samtalen af den kræftramte kvinde.

Jeg har talt med den kræftramte kvinde der skriver, at hun havde stor medfølelse med Christina ES, da hun mente at Christina ES var uden skyld i de anklager der var mod hende og at hun havde fået opfattelsen gennem skriverier med Christina ES, at hun var selvmordstruet, og derfor mente at Christina ES burde beholde pengene selv og rejse væk. Jeg har valgt at gøre den kræftramte kvinde anonym og det forbliver hun her.

Det skøre svindel-cirkus og politiet

Knæk cancer svindlen blev anmeldt til politiet af en gruppe af Christinas ES’ utilfredse kunder deriblandt Shila S . Jeg talte i februar med Christina ES der erkendte at hun havde svindlet med mobile-pay indbetalingen. Men The Crazy Cancer show stoppede dog ikke med politi-anmeldelsen.

Ved anmeldelsestidspunktet var den bærende bevisbyrde, den fabrikeret Mobile pay indbetaling. Sammen med anmeldelsen af Knæk cancer sagen, fik politiet samtidig en mappe med flere sager som de utilfredse kunder havde udestående med Christina ES.

I forbindelse med den anmeldelse blev en kvindelig efterforsker sat på sagen hos Syd- og Sønderjyllands politi. I fire lydfiler jeg er kommet i besiddelse af, der er optaget af en live-sending som Christina ES har lavet, imens hun har en 21 minutter lang telefonsamtale med den kvindelig efterforsker, erkender Christina ES svindlen. I lydfilerne kan man høre, at politikvinden har sympati med Christina ES over det pres hun oplever,  og blandt andet udtaler; at hun ikke ved, hvordan hun kan hjælpe Christina ES, udover at grave Shila S, der har anmeldt svindlen, ned i et dybt hul.

Den kvindelig efterforsker siger også til Christina ES; “du er jo blevet sigtet under loven for indsamling, du har ligesom fået din straf, lad os komme videre derfra.

Læs dele af samtalen her.  

Dele af samtalen kan høres under her. Der findes tre andre filer, der tilsammen udgør den 21 minutter lange samtale mellem politiets efterforsker og kvinden der bliver efterforsket.

KLIK HER og lyt til en bid af den 21 minutter lange samtale mellem politiet og kvinden der er anmeldt for svindel.

Politiet hos Syd- og Sønderjyllands politi vil ikke bekræfte hvorvidt Christina ES er sigtet. De har efter min henvendelse, valgt at fjerne den kvindelige efterforsker fra sagen og selv anmeldt samtalen til Den Uafhængige Politianklagemyndighed, der bekræfter at de har modtaget sagen og den vil blive behandlet indenfor de næste to måneder.

Ingen har kunne få bekræftet, hvem der i dag er efterforsker på sagen hos Syd- og Sønderjyllands politi.

Det er en crazy sag. Tilbage sidder kvinden, der anmeldte auktionen, som nu har hørt politiet udtale, at de vil grave hende ned i et dybt hul. Der sidder en kræftramt kvinde, der er slået ud over den nye vinkel historien nu har taget. Og så sidder kvinden, der for blot en måned siden oprettede sit første CVR-nummer, har indrettet sin garage til butik og hver dag afholder live-auktioner på Facebook. Jeg har fulgt hende siden jeg første gang hørte om sagen i februar, og jeg er faktisk ikke i tvivl om, at hun er lige så påvirket af det her cirkus som de andre, men hun lader ikke til at være knækket. I morgen er der atter en auktion.

…..her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en ny? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Det hjælper med at betale for domænet. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile pay: +45 40409028
Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.