www.sweetchili.dk

Cook, fight and love

Cook, fight and love ville nok have været en bedre titel på instruktør Lasse Hallströms nye blockbuster hit. I stedet har den fået titlen; The Hundred foot journey.

 

the hundre

 

Udover at være den særeste titel længe, minder filmen mig om Eat, Pray and Love med Julia Roberts. Ikke at det er et problem, men blot en konstatering, som Lasse nok har hørt før.

Den handler om en skøn indisk familie, der helt som Roberts, rejser mod lykken og kærligheden. I stedet for italiensk pasta og lidt guru-chanten bruger familien indiske krydderier og et par verbale kampe med naboen til at nå samme sted.

Næsten hele den indiske familie er fantastisk castet.  Jeg nød især faderen, spillet af Om Pura, og hans evne til både at udstråle særhed og varme, og en far med stort F.  Den engelske skuespiller Amit Shah, der havde en lille, men uforglemmelig rolle som en af sønnerne. Og under det meste af filmen, kunne jeg spise den unge koks ansigt, som var det en veltilberedt due med flødesovs.  Han blev spillet af loverboy Manish Dayal, en mand jeg er overbevist om vi vil se meget mere til i amerikanske film.

images-3

Helen Mirren spiller den emsige nabo, og ejer af en michelinrestaurant med kun en stjerne og hungrende efter en ekstra.  Jeg har altid nydt hendes spil – også i denne film, men. Og desværre et lille men, som mange af de amerikanske skuespillerinder falder i. Helen Mirren har aldrig været en rigtig klassisk skønhed. Men der skete noget da hun blev 50. Hun blev smukkere og smukkere jo ældre hun blev. Men i en alder af 69, er hun desværre gået over stregen. I denne film med så mange nærbilleder, burde hun overveje at få en ny plastikkirug eller måske blot få fotografen til at bruge et andet filter.  For det smukke smil er på en sær måde stivnet.

images-4

Hundredefodsrejsen er ikke en stor film. Eller fantastisk skuespilkunst. Eller med dialoger der vil gå ind i historien som tilbagevendende citater.

Men det var en skøn og underholdende amerikansk blockbuster.  Og jeg nød hvert sekund.

Og hvis du ikke siger det til nogen, indrømmer jeg gerne at jeg havde våde øjne allerede 5 minutter inde i filmen. Og det var ikke sidste gang.

For jeg er en tøs med hang til banale citater og film med happy endings. Så filmen og Helens stive smil, endte med at vinde mit hjerte.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VAR DU TILFREDS MED HISTORIEN? SÅ SEND GERNE EN MØNT PÅ MOBILEPAY +45 40409028 TIL AT HOLDE DOMÆNET IGANG OG KAFFEN VARM, IMENS JEG SKRIVER DEN NÆSTE.

ALT FRA 1 KR. TIL 1 MILL. BLIVER MODTAGET MED LIGE STOR TAKNEMLIGHED.

TAK!!!