www.sweetchili.dk

De fashionable originaler

Er du blevet klippet, spurgte jeg min veninde, med det lækre lange blonde hår. Ja, svarede hun, jeg syntes jeg var ved at blive for gammel til så langt hår. (Hun er 38!!! Jeg skyndte mig at sige, at det var noget forbandet sludder, for hun ser altid super cool ud.

Men desværre følger sætningen samfundet og normen. Der er altid noget man ikke bør. Og det er et ord, fanden har skabt.

Forleden så jeg et program om engelske fashionister. De var alle over 75, og de var super cool. (Jeg drømmer stadigvæk om at arve to af kvindernes klædeskab).

Kvinderne havde både mod og super god stil. Kvinderne elskede fashion, og havde valgt at klæde sig efter stil og ikke efter alder. De var nogle fashionable originaler.

Samfundets små uskrevne regler er en lort. Når man er teenager, får man at vide, man ikke skal klæde sig så voksent. Når man bliver ældre, får man besked på, at man ikke må klæde sig så ungt.  Ja, facebooktøser, jeg husker stadigvæk jeres kommentar til mit sidste profilbillede, om at jeg prøvede at ligne en 22årig dukke. 🙂

Jeg har snart fødselsdag, og med hver nyt år, er det svært ikke at reflektere over alder.

Og til denne fødselsdag, er jeg kommet frem til et par erkendelser. Jeg er et tøjdyr! Og min stil . ja, den er min!

Og jeg agter fortsat at være totalt ligeglad, om andre mener jeg bør tage hipsterhuen af, klippe håret eller få syet hullerne i mine jeans.

 

flade sko

For jeg gider altså ikke være slave af samfundets normer.

Så med fare for at jeg som 95 årig mere ligner en gammel orginal end en cool kvinde, så vil jeg hellere det, end at ligne en kedelig kopi.

Så selvom jeg endnu ikke er så gammel, blot et år ældre, så vil jeg gerne slå et slag for stil. For den går aldrig af mode.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VAR DU TILFREDS MED HISTORIEN? SÅ SEND GERNE EN MØNT PÅ MOBILEPAY +45 40409028 TIL AT HOLDE DOMÆNET IGANG OG KAFFEN VARM, IMENS JEG SKRIVER DEN NÆSTE.

ALT FRA 1 KR. TIL 1 MILL. BLIVER MODTAGET MED LIGE STOR TAKNEMLIGHED.

TAK!!!