Den lovlige kriminalitet

Der er ikke nok boliger i København, og byen er langt fra at nå et match mellem udbud og efterspørgelse, det betyder at noget så basalt, som behovet for et tag over hovedet, bliver udnyttet. For hvem kan leve uden?

Byen mangler boliger, og det er ikke nyt, at håbefulde boligsøgende gennem de seneste år, er blevet franarret penge til et depositum, for en lejlighed der ikke findes. De anmeldelser tager politiet sig af.

Men det ekstremt udfordret boligmarked, har også skabt en ny form for kriminalitet. Den man kalder den “lovlige kriminalitet”. Boligspekulation.

Man har længe set det blandt private. Par flytter sammen, fremlejer den ene lejlighed ud til en skyhøj leje. Forældrekøb bliver konverteret til bolighaj. Eller ejerlejligheder bliver lejelejligheder. Men ejendomsselskaberne kan nu også være med.

De gør det, fordi de kan det

Slå op på boligportalen og få en lejlighed til kr. 20.000 for 100 km2 eller kr. 12.000 for 54. Du kan også leje et værelse til kr. 10.000. Så er det også stort, og beliggenheden god, udtalte udlejeren til mig i telefonen. Lejemålet lå på Heimdalsgade på Nørrebro.

 

vaerelse-udlejes-10-000

 

Det er dog ikke kun private, der udnytter hullerne i markedet, og bedriver lovlig kriminalitet. Ejendomsselskaberne udnytter også den store efterspørgelse. Og om det er lovligt, kan du vurdere her, for den ligger i gråzonen.

Den dyre virkelighed

Seneca Service Company ApS udlejer møblerede lejligheder. De er dyre – og tidsbegrænset, og som de skriver på deres website, udlejes en stor del af dem kun til virksomheder eller expats.

De mange ejendomme hvor Seneca Service Company udlejer lejligheder, er ejet af ejendomsselskaber med hvert deres CVR. En ejendom, eet CVR. Men samme ejer.

Ifølge Seneca Service Companys CEO Kathrine Brommann, lejer Seneca Service Company  lejemålene af ejendomselskaberne, hvorefter de (frem)lejer dem ud. Så Seneca Service Company er mellemmand mellem ejendomsselskabet og lejer.

Alle de ejendomme som Service Company udlejer, er ejet af samme mand, Henrik Fruergaard Rasmusen. Han ejer også Seneca Service Company.

Så Henriks ejendomsselskaber udlejer først sine lejligheder til sit eget firma, der fremlejer ud til private.

Nogen ville nok betegne Seneca Service Company som en stråmand.

Et nyt gråt marked

En udlejningsvirksomhed fremlejer en lejlighed, som de selv havde lejet fra et ejendomsselskab. Samme udlejningsmodel som Seneca. Lejer vælger at gå til huslejenævnet, for at gøre indsigelse over den høje husleje.

Lejeren fik medhold, så reelt burde udlejer tilbagebetale differencen i den periode lejer havde boet der samt nedjustere den fremtidige husleje. Men sådan gik det ikke.

Udlejningsvirksomheden der blot var en mellemmand, og derfor havde lejet lejemålet fra et ejendomsselskab, valgte i stedet at undlade at betale husleje til ejendomsselskabet. Ejendomsselskabet “sagde dem så op”.  Med det resultat at lejeren, der jo havde fået medhold i retten om huslejen, og fremadrettet skulle betale den lavere husleje, stod nu uden lejlighed, for firmaet han havde lejet af, havde ikke rettighederne til lejemålet mere.

Sådan kan man også komme af med en besværlig lejer.

Hvorvidt udlejningsvirksomheden bagefter lejede lejligheden ud igen, meldte historien ikke noget om.

Eksemplet er ikke fra Seneca, men fra en anden udlejningsvirksomhed.

Tag hvad du vil

Selv på en så attraktiv placering som Vesterbrogade, ovenover en spillehal, er kr. 17.100,00  for 72 kvm en skyhøj husleje. Det samme er kr. 12.400,00 for de 42 kvm som Seneca Service Company udbyder på Oenschlægergade også.

vesterbrogade

 

Men de gør det, fordi de kan.

For der er ingen der tjekker boligerne i København, for så længe der er en person registreret på lejemålet, kan udlejerne reelt gøre hvad de vil. Kun lejeren selv skal sætter grænsen for, hvad de ønsker at finde sig i

Derfor er det smart, kun at udleje til expats eller udenlandske studerende, for sandsynligheden for, at folk uden kendskab til det danske boligmarked, ved hvad et lejemål bør koste er nok begrænset, og gør de, så ender de måske som en ung nordmand (jeg har navn og alt korrespondance) som havde fået en kontrakt tilsendt fra Seneca Service Company til en lejlighed på Vesterbrogade. Han skulle blot skrive under på kontrakten, så var lejligheden hans i 2 år. Huslejen var ekstrem høj, så han spurgte høfligt i en mail, om hvordan de var kommet frem til den pris, da han kunne læse sig frem til, at boligmarkedet lå lavere i København. Seneca skrev straks efter, at lejemålet nu var lejet ud til anden side..

Så fordelen ved kun at leje til expats er til at forstå. Det samme er de tidsbegrænsede lejemål. For går en lejer til LLO og få medhold i, at huslejen er for høj, er lejeren jo ude igen efter max to år, så tabet for bolighajen er begrænset.

Efter to år kan de så leje ud igen, og denne gang til markedsværdi. Ikke den reelle. Og lovpligtige. Men den der bliver skabt af udbud og efterspørgelse.

Med det manglende udbud og en kæmpe efterspørgelse, er markedet nu for alvor kickstartet for ublu huslejer og kreative løsninger.

soeborg

Byen har et problem. Og med Senecas Service Companys seneste lejlighed på 40 kvm på Søborg Hovedgade, som de lige nu udbyder til kr. 9.500 + kr. 1.000 i acontovarme, er boligproblemet nu også ved at rykke ud af København og ud til forstæderne.

Så måske er det på tide at Boligministeriet tager over, og ændrer reglerne for udlejning?

For hvis først Seneca indtaget Tønder, er alt nok tabt…

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.