Foreningen for familier for kræftramte børn tager dine penge

Foreningen for familier for kræftramte børn, har svært ved at tage et nej tak for et nej. Selvom du annullerer en betalingsaftale, så starter de den bare op igen. Og igen. Og igen.

Karina havde i en lang periode støttet foreningen med kr. 60 hver måned. I april 2015 ønsker Karina at opsige sit medlemskab, noget der mildt sagt viser sig at være møgbesværligt.

Hun kontakter først foreningen telefonisk, der beder hende annullere via hendes medlemslogin på deres website. Problemet er blot, at det ikke virker, noget foreningen bliver informeret om, og hun annullerer nu betalings-aftalen via sin netbank. Den 1. maj skriver Betalingsservice at aftalen er annulleret, og Karina tror alt er godt. Men hun bliver snart klogere.

For 1. december 2015 skriver betalingsservice, at Karina åbenbart har indgået en ny aftale med foreningen. Foreningen bruger samme aftalenummer som sidst. Men trækker et højere beløb. De mener åbenbart, at hun nu burde donere kr. 180 hver måned.

 

 

Brevet fra betalingsservice kickstarter det, der viser sig at være jagten på at få en aftale hun aldrig har indgået annulleret. Hver måned de næste 10,  prøver foreningen at oprette nye aftaler og trække hende for kr. 180, for det medlemskab på kr. 60, som hun jo har annulleret.  Hver måned annullerer hun betalingen og den nye aftale, og næste måned har de så oprettet en ny aftale via betalingsservice.

Hvor meget og hvor ofte kreditor trækker penge fra debitor, er et forhold mellem de to parter, udtaler Nets.

 

De sociale medier virker. Næsten.

Molbohistorien fortsætter indtil Karina den 23. september 2016, skriver en klage på foreningens facebook, og hun kan nu se på andres kommentarer, at hun ikke er den eneste med det problem. Hurtigt efter sletter foreningen hendes indlæg.

26. september 2016 får hun nu en mail fra foreningen, hvor de forklarer de seneste 10 måneders ulovlige oprettelse af aftaler, at hun nok kun har stoppet betalingen og ikke annulleret aftalen.  Beløbet på 180 istedet for kr. 60, har de dog ingen forklaring på. Heller ikke på de mails hun har sendt.

Misbrug af dette forhold kan få de konsekvenser for kreditor, at de bliver smidt ud af Betalingsservices systemet, udtaler pressechefen for Nets.

Den 1. oktober 2016 har foreningen igen aktiveret en ny aftale på betalingsservice, som hun atter får annulleret, og siden har hun ikke hørt fra dem.

Hun er ikke den eneste, jeg har været i kontakt med, som har haft samme oplevelse.

 

 

 

Det nytter ikke at slette….

Har du en gang udleveret dine kort-informationer og lavet en betalingsaftale med en virksomhed, kan de reelt lave en ny aftale, hver gang du annullerer den gamle.

Læs med her, hvordan en medarbejder fra deres call-center har udtalt sig om, hvordan støtternes kontoinformationer og cpr-numre, er til frit brug for medarbejderne.  Opslaget er dog anonymt.. Bedøm selv. 

 

Nets holder ikke øje. Banken heller ikke. Der er kun en der skal holde øje med, om virksomheder og foreninger som her, misbruge dine gode intentioner. Det er dig.

Så indtil der bliver lavet et system, hvor du med NemID og secure banklogin, skal godkende alle nye aftaler, så har alle de virksomheder, der har fået udleveret dine kontaktinformationer, adgang til dine penge.

Så tjek altid din konto for nye aftaler og træk. Og hold et godt øje med hvilke gode formål du støtter, for det er ikke altid, de er lige gode for dig.

 

OBS: Har du arbejdet som telefonsælger for foreningen, så må du meget gerne skrive til mig.

 

Jeg har har sendt foreningens formand en mail men har ikke fået svar. Jeg har prøvet at kontakte koordinator for foreningen Lasse Meldgaard, han er heller ikke til at få fat i. Jeg kontaktede hans virksomhed First Impress, som ikke ville videregive min henvendelse, hvis jeg ikke fortalte dem, hvilken vinkel jeg ville skrive. Så svaret fra dem døde her.

 

…. her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse alle mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en anden? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile Pay: 40409028
Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.