Din digitale betjent

Det er onsdag formiddag og alt imens en ung mor afleverer sit barn i vuggestuen bliver hendes taske stjålet fra hendes bil.

Fra indbruddet sker til kvinden går til tasterne og skriver en efterlysning på Facebook, går der nøjagtigt fem timer. For kvinden har fundet et billede af tyven på sin GoogleSky som hun deler med ordene; Dumme svin.

facebook

Tyveriet er nu meldt til den digitale hær af retfærdige facebookprofiler. Jagten er gået ind.

27.435 vil gerne hjælpe og det forstår man jo godt. For offeret er en klassiker for enhver med et blødt hjerte og stor retfærdighedssans. Ung køn mor med et barn i hænderne får stjålet “hele sit liv” i en taske.

Tyven selv er nok mere en klassisk 1996’er end 16’, hvor de normalt er lidt mere brune, når de deles så effektivt. Men tyv er han stadigvæk. Det ses tydeligt på hans grove ansigt og hans hue. Og som andre tyve før ham, åbenbart bidt af trenden blandt mobiltyve, med at tage et selfie fra det stjålne kamera.

Tilbage til kvinden, for hun er altså den smarte. I stedet for blot at sidde og vente på, at politiet får gjort noget ved det billede, så har kvinden, med de 27.435 betjentes hjælp, snuset sig frem til at manden er i en lejlighed ved vuggestuen. X-kæresten puster sig op og på adressen kan de fortælle, at tyven vist nok er taget til Istedgade for at sælge rovet.

En anden af de 27.435 betjente har også andet nyt. For tyven er set som patient på Center City, der så vidt jeg kan google mig frem til, er et socialpsykiatrisk center under Københavns Kommune, og et sted for voksne mennesker med psykiske lidelser.

patient

Digi Cops really rocks. For nu ved vi at det er en 35+-ish tyv med hue. Vi ved også i hvilken lejlighed han holder til, eller kvinden med barnet og hendes ex-kæreste gør. Vi ved at han nok er taget til Istedgade for at sælge hendes ting.  Vi ved at han stod uden for venindens Michelles dør, da hun skulle ud med vasketøj.

“Det usle svin stod ude foran min hoveddør i foregårs da jeg skulle ud med vasketøj! Han stod og diskuterede med en anden junkie om det junk de lige havde købt! Det klamme fjæs glemmer man ikk lige! Håber at du får fat i ham og ellers skal jeg nok gi besked hvis jeg ser ham igen”.

Og så ved vi også, at han måske er patient på Center City, og måske har en psykiske lidelse.

Det vi ikke ved er, at med alle de informationer den kvikke mor har fundet frem til, hvorfor politiet her 7 dage efter, endnu ikke har lukket og slukket den sag, og bedt hende fjerne efterlysningen på Facebook. For nu ved de jo hvem han er. Og det samme gør 27.435 andre.

Selvom man godt kan blive skræmt af Den Digitale Betjent og den domstol der findes på de sociale medier, må vi jo erkende, at de her har været dygtige. Men så må det også stoppe. For ingen er skyldig, før de reelt er dømt.

topper

Og selvom man er en cool betjent i den digitale hær, må unge Topper ikke glemme, at når han skriver:

“Der skal nok være en af os som ved hvor han kan findes, kun spørgsmål om tid og så skal der HYGGES ????”

så er det altså fortsat selvtægt. Uanset hvor meget digital betjent man er. 😉

27.436… der blev den altså lige delt en gang til…

… hvad er det med mobiltyve og selfies?

#ShareWithCare #YouAreNotACop #DigitalBetjent

 

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.