www.sweetchili.dk

Elefantkvinden siger nej tak til E

Når jeg køber nye beautyprodukter så googler jeg først for at læse anmeldelser fra andre. For beautymarkedet er en stor forvirrende jungle, hvor man hurtigt kan købe sig fattig.

Jeg søger primært efter beautybloggere og deres ord, og det gjorde jeg også, da jeg faldt over Eucerin Hyaluron-filler concentrate, som kan købes på apoteket.

 eucerin
Det er ikke den dyreste serum, men alt godt kommer jo ikke nødvendigvis med et guldlogo tænkte jeg, og da en af de mange dygtige danske bloggere skrev, at det var en favorit og et rigtigt godt produkt til tør hud, så røg den lige med hjem på hylden og i ansigtet. 

Efter tre dages brug har jeg lært tre vigtige ting.

1: Produktet fungere simpelthen ikke på min hud. Min hud ligner nu en tør elefants og jeg er nødsaget til at ligge med fugtmasker hver nat i en periode, for at prøve at genskabe fugtbalancen.

2: Man skal ikke  tro på alt hvad Beautybloggere skriver. For ingen hud er ens. Og ja, så ved vi jo heller ikke altid, hvorfor de skriver det.

3: At der mangler beautybloggere der har en kritisk røst og tør skrive, hvis de produkter de modtager fra PR-bureauerne og producenterne bare ikke er gode nok. Der er for få kritiske røster i beautybilledet.

Skal beautybloggere have deres berettigelse, så skal de også have modet til at skrive de kedelige ting også. For først der, bliver deres blog jo relevant. Og interessant.

Jeg har nu fået en håndfuld prøver på Skin hydrating Masque og MultiVitamin Power Recovery Masque fra Dermologica af en kosmetologveninde, og jeg håber den kan genskabe balancen i min hud, så jeg igen ligner en kvinde og ikke en elefant.

Og så skal jeg bagefter ud og finde en ny serum.

God forårsdag og husk faktor. Solen er kommet tlbage.

….. by the way, har jeg 5 intakte ampuller liggende som du kan få free of charge, hvis du har lyst til at lege lidt med dit fugtniveau i huden 😉

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VAR DU TILFREDS MED HISTORIEN? SÅ SEND GERNE EN MØNT PÅ MOBILEPAY +45 40409028 TIL AT HOLDE DOMÆNET IGANG OG KAFFEN VARM, IMENS JEG SKRIVER DEN NÆSTE.

ALT FRA 1 KR. TIL 1 MILL. BLIVER MODTAGET MED LIGE STOR TAKNEMLIGHED.

TAK!!!