www.sweetchili.dk

Udviser journalister god SoMe stil?

Mange digitale aviser skriver, om det Twitter skriver om. Vinklen er der. Overskriften skriver næsten sig selv. Billeder er der ikke brug for, for dem sørger twitterbrugerne automatisk for med billedet af deres tweet og deres profilbillede. Og kilderne er der. Uden at journalisten skal bruge tid på at ringe, skrive eller bare like det kilden skriver på Twitter. Det eneste aviserne mangler, er et par ord der binder historien sammen, og en artikel er nu klar til at blive delt.

Aldrig har det været nemmere at fylde på en digital avis.

Men hvad siger kilden?

Fra starten var Twitter for firstmovers og mediefolk, der boltrede sig på deres nye platform. Og de vidste udemærket, hvad de lavede på Twitter. Og gør det fortsat.

mikkel

I dag ser twitterbilledet en smule anderledes ud. Som Rasmus Haukrogh, social medie rådgiver i Ground Control Strategy, udtaler:

“Der er en øget stigning blandt teenagers, der benytter Twitter som second screen under større events. De følger et events hashtag, og ved samme lejlighed, ender de måske også selv at deltage med deres 140 tegns opdateringer”.

Mit eget feed på Twitter, har også ændret sig, I dag følger jeg ikke kun branche- og mediefolk, men en bedemand og en snerydder, en læge og en skolelærer, en jurist og en arbejdsledig, en mand der sidder i forvaring og en anden, som jeg ikke ved om han arbejder, men som skriver i sin profil, at han både har ADHD og Aspergers. For blot at nævne få af mine med-tweeps. Diversiteten har gudskelov fundet vej.

Men arbejder du ikke i en verden, der handler om at formidle på de sociale platforme, så er der en chance for, at du fra første tweet ikke kender Twitters spilleregler, og ved at det er fuldt ud lovligt at løfte tweets fra et medie til et andet. Så fra “bare” at være en del af en sjov 140tegns dialog, er du intetanende blevet kilde til morgendagens landsdækkende online-artikel på et helt andet medie.

(Her sidst om  Annette Heicks hår som jo – ærligt talt – lidt lugter af voksenmobning. Eller dengang den stribet gik amok med #vasegate)

Når Kilden forsvinder.

At flytte tweets fra en medieplatform til en anden, uden at advisere tweeps (og her kilden), handler om andet end blot dårlig #SoMeStil. For det kan også ende med en dårlig artikel.

For når den uvidende kilde bliver ringet op af “Mor”, der fortæller at han/hun er at finde i Berlingske online, og kilden så efterfølgende vælger at fjerne tweetet, så bliver det også fjernet fra artiklen.

Og så ender avisen med en historie uden en vinkel. Eller er det en vinkel uden en kilde? Og er historien lige så spændende uden den kilde, der bidrog med både en vinkel og et billede?

artikel3artikel2

Billedet er et udsnit af en artikel i Berlingske Tidende skrevet af Niels Pedersen 13. februar 2016. På det første billede ser vi kildens tweet, der har fået journalisten til at skrive; “En bruger funderer over, hvad politikerne… “.  På det andet billede har kilden slettet sit tweet, og i samme sekund det slettes fra Twitter, forsvinder billedet fra artiklen. Kilden og jeg har lavet det som eksempel, men tweetet er slettet, og et døgn efter, står teksten stadigvæk som var tweetet der. (Jeg har slettet fotos og deres twitternavn).

Når man bruger en kilde ude at spørge, så riskerer man at kilden fjerner. Uden at spørge. Tænk nu hvis…  alle tre tweeps i artiklen, havde valgt at fjerne deres tweet. Hvad så, Berlingske?

Og hvad med de ulovlige billeder?

Når en avis løfter et tweet fra en platform til en anden, så løfter de hele tweetet, med tekst, profilbillede, men også med de billeder som twitterbrugerne deler. Billeder som måske er downloadet ulovligt. Når de tweets med de ulovlige billeder bliver brugt i en artikel, formidler aviserne så ikke noget der er ulovligt?

Eller hvad med de mange billeder som kreative hænder, har manipuleret ind i en anden kontekst, uden at købe sig til de rettigheder. Sker der en magisk lovliggørelse af brug af billederne, fordi man løfter tweetet fra et medie til et andet? For man tager jo ikke blot et screenshot af tweetet, for det er jo ulovligt.

Er det i orden at aviserne glemmer alt om copyright og betaling af fotografer, når billedet “blot” bruges via et embedded link?

Det gad Emma nok ikke finde sig i.

Twitter er et socialt medie hvor alle med åbne profiler, kan forvente at blive læst, hjertet, delt og citeret. På samme medie. Det ved de. Men de skal samtidig også acceptere, at de kan blive løftet over på andre medieplatforme uden deres viden. Og at det er lovligt.

Det tager kun få klik at udvise god stil!

Det samme skal fotograferne, der har taget de billeder, der nu er at finde som en del af et digitalt billede i en artikel i DR.DK, TV2.DK eller MX.DK. Men er det lovligt?

Eller hvad med de kendte, der bliver manipuleret ind i de mange memes, som så også bliver delt via tweets og indsat i en artikel. Hvem betaler dem, for at sælge dagens avis?

Det tager eet klik og få tast på tastaturet, at bede om lov til at bruge et tweet.

Resten? Det kræver vist mere end blot et klik.

 

…. her på minichili-redaktionen har jeg hverken ubetalte som betalte praktikanter der kan korrekturlæse alle mine egne indlæg, og jeg når det bare ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge ?

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VAR DU TILFREDS MED HISTORIEN? SÅ SEND GERNE EN MØNT PÅ MOBILEPAY +45 40409028 TIL AT HOLDE DOMÆNET IGANG OG KAFFEN VARM, IMENS JEG SKRIVER DEN NÆSTE.

ALT FRA 1 KR. TIL 1 MILL. BLIVER MODTAGET MED LIGE STOR TAKNEMLIGHED.

TAK!!!