www.sweetchili.dk

Fingrene væk, kvinde

Jeg har lige været til en (ellers dejlig) ansigtsbehandling.

Det var et år siden jeg var der sidst og kendte ikke kvinden, der skulle hjælpe mig med at fjerne de sidste ugers stress fra mit ansigt.

For en 50’er oveni ansigtsbehandlingen, kunne jeg få rettet brynene? Jo tak, sagde jeg glad. Vi talte form. Og hun viste mig pincettricket; “Fra øjenkrogen og op, der skal dine bryn starte.” sagde kvinden. “Jamen, det kommer vel an på hvordan du vinkler den der pincet”, sagde jeg.

Nix, nej, den skulle være der. Du skal jo have fjernet dem der gror den forkerte vej, sagde hun.

Gror den forkerte vej, tænkte jeg undrende, for lige dem hun pegede på, havde fulgt mig i mange glade øjenbrynsår, og jeg havde aldrig følt de var på vej til egen fest, so to speak.

Du må altså ikke tage for meget sagde jeg lettere nervøs. Vi blev enige om, at den ene side, var den der skulle rettes til, da den var lige lidt længere end den anden.

So far, so (troede jeg) good.

Jeg lægger mig ned og lukker øjnene, og næste gang jeg ser mig selv i spejlet, får jeg et chok.

Brynene? De ligner brynenes kamp for at komme væk fra mit hoved. Et godt stykke er taget fra midten , så mine bryn ligner nogen der er ved at flygte væk fra mit ansigt, og at de vælger hver sin vej.
Hun havde på ingen måde blot taget den ene side.
Vred, hvem mig?
Nu er det jo ikke sådan at hun fjernede min lever. Eller nyre. Imens jeg lå der i beautydrømmeland.
Men forfængelig som jeg er, er jeg sgu irriteret. For nu kommer der en periode hvor jeg skal ligne en der har lavet pincettricket – efter en flaske vin.

 

God kundeservice kan give glade og faste kunder. I stedet for at give mig de kr. 50,00 retur – som jeg fik – så burde hun have tilbudt mig, at få dem rettet gratis de næste to gange, så jeg under (kyndig?!?!) vejledning, kunne få mine bryn tilbage i egen form, og ikke i hendes.

For hvis vi kigger lidt på en simpel beregning. Hvad er chancen for, at jeg måske vil tilkøbe noget de to gange, jeg alligevel kører derhen? Nu jeg alligevel er der? Eller at jeg i stedet for at blive irriteret og skrive en blog, ville have været blevet så smurt af venlighed og god service, at jeg bestilte en ny ansigtsbehandling, næste gang brynene skulle rettes. Gratis. Simpel beregning. Hver gang hun gav mig 50,00. Så tjente hun måske 400,00 oveni.

Det hedder god kundeservice, og muligheden for mersalg.

Det skete ikke. Det eneste der sker nu er, at jeg ikke får dem til at rette mine bryn mere. Eller kommer mere.

Selvom ansigtsbehandlingen dog var lækker. Men en god ansigtsbehandling er ikke nok. God service betyder lige så meget.

Og nix, ingen billeder. Jeg er for forfængelig.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VAR DU TILFREDS MED HISTORIEN? SÅ SEND GERNE EN MØNT PÅ MOBILEPAY +45 40409028 TIL AT HOLDE DOMÆNET IGANG OG KAFFEN VARM, IMENS JEG SKRIVER DEN NÆSTE.

ALT FRA 1 KR. TIL 1 MILL. BLIVER MODTAGET MED LIGE STOR TAKNEMLIGHED.

TAK!!!