www.sweetchili.dk

Humans of….

Har du tabt dit hjerte til New York, og elsker du en god historie?

Så vil du nok blive lige så vild med facebooksiden Humans of New York som jeg er blevet.

 

Humans of new york

 

Brandon Stanton, som er manden bag den allerførste Humans of … fik ideen tilbage i 2010, hvor han i forbindelse med en fyring på sit arbejde, besluttede sig for at lave et fotografisk “katalog” over beboerne i New York. I første omgang skulle det kun have været billeder, sat ind på et kort over byen, men i forbindelse med at billederne blev taget, fik han også små historier om hver enkelt. Så han oprettede en facebookside, hvor han hver dag satte et nyt portræt af en beboer i New York, sammen med et lille citat eller en udvalgt kort historie om personen.

Det blev hurtigt en succes.

humans 1

 

I dag har han over 5.800.000 følgere på Facebook (yeps – det er det rette tal) – but who’s counting. 😉

Jeg elsker at følge siden, som hver dag giver mig en daglig dosis New York, og en fornemmelse af, at jeg er tilbage i Washington Square Park, hvor jeg med en latte i hånden,  og  bag dagens solbrille, selv er et menneske blandt alle de andre mennesker. Bare i New York.

 

humans 2

Humans of… har spredt sig til hele verden, og vi har også en for København. Desværre har Københavnerne endnu ikke fundet deres ben, stemme eller måske bare deres kamera, for den virker desværre mere død end levende.

…. men det er vi københavnere til gengæld ikke, så måske kommer der en ny Humans of Cph på et andet tidspunkt.

Indtil da, følg beboerne i New York, og bliv lidt klogere på deres liv. Og kan du ikke nøjes med facebooksiden, har han også lavet en bog, som kan købes online på bl.a.  Amazone. 

 

humans of book

 

I love New York – og byens beboere.

 

 

 

 

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Var du tilfreds med det du læste?

Vi har ingen reklamer på bloggen, men du er altid velkommen til at give et bidrag til den næste artikel på mobilepay +45 40409028.