Det her kan være dig

Karin Nordlund er enlig mor til en datter på 13 år. Den 1. november fik hun et brev fra Administrea, ejendomsadministration, der bad hende være ude af hendes lejlighed indenfor 14 dage fra brevs dato. Og der var ingen kære mor eller venlig udlejer, for den lejlighed, som Karin havde boet i gennem de seneste 6,5 år var udlejet via en mellemmand, der var gået konkurs, og som efterlod Karin uden nogen form for rettigheder. Og det uanset, at samme mand fortsat ejede lejemålet.

i 2010 ledte Karin efter en lejlighed i København. Hun fandt lejemålet Lombardigade 7 i DBA og udlejer hed Poul Jensen Aps. De skrev en kontrakt på kr. 6500/mdr. for 78 kvm.

Den 24. oktober 2016 skriver Poul Jensen til Karin, at hans virksomhed KJ Bolig Aps er gået konkurs, og at Karin vil få en henvendelse fra ejendommens administrator, Administrea, som iflg. Poul Jensen vil besigtige lejemålet, og med hvem hun skal tale om fremtidig leje.

Hvad Karin ikke vidste var, at Poul Jensen tilbage i 2012 var gået konkurs med den virksomhed med hvem hun havde skrevet kontrakt, og at hendes kontrakt åbenbart var gået videre til hans anden virksomhed, KJ Bolig Aps der nu også var gået konkurs. (Jeg har talt med konkursboets for Poul Jensens ApS, advokat, og han mindes intet om lejekontrakter og andet der vidnede om ejendomsudlejning)

Det eneste Karin vidste var, at Poul Jensen den 30. juli 2016 havde bedt hende om, fremover, at betale huslejen til en ny konto.

Seks dage efter brevet fra Poul Jensen om konkursen, får Karin et brev fra Administrea, der  opsiger hendes lejemål med 14 dages varsel. Og uanset hvad hun skriver, er der intet at gøre. Hun og datteren blver sat på gaden med trusler om fogeden.

Karin er ikke den eneste, der stod på gaden, efter Poul Jensens andet firma gik konkurs.
En mand lavet af strå

Poul Jensen lejer lejligheder ud. Ikke hans egne, men Gunner Rubens. Ifølge Poul Jensen selv, havde han en aftale med Gunner Ruben om at istandsætte lejemål og videreudleje. Jeg har udbedt mig oversigt over, hvor mange lejemål det drejer sig om og kopi af kontrakterne, men Poul vender ikke tilbage.

Jeg ligger dog inde med en kopi af den kontrakt Poul Jensen ApS havde på Karins lejlighed, hvor der står, at Poul Jensen ApS fremlejer lejemålet af Gunnar Ruben indtil den 1.2.2020 og betaler kr. 4500 pr måned, for den lejlighed han jo viderlejere ud, på en helt almindelig (ikke fremleje) kontrakt til Karin. Ifølge kontrakten skulle Poul Jensen ApS indbetale et depositum til Gunnar Ruben på kr. 27.000 sammen med første måneds husleje.

Med over 50% fortjeneste på huslejen hver måned samt differencen i depositum, har Poul Jensen ApS (eller er det KJ Bolig ApS) tjent kr. 168.000 på Karins lejemål. Og det er langtra  det eneste lejemål han har videreudlejet.

Og endnu een

Roddrik boede på Dybbølsgade 28, i en helt almindelig lejlighed, han havde lejet af Poul Jensen ApS. Hans historie er helt som Karins

Han bliver også sat på gaden samtidig med Karin, men får dog mulighed for at flytte tilbage, nu med en ny kontrakt direkte med, også den ejendoms administrationsselskab, Administrea,

Dog er hans lejemål nu kun en fremleje på et år, hvor han med Poul Jensens kontrakt, havde en fast kontrakt for samme lejlighed. Så den 1. december 2017 kan ejerne af ejendommen, igen sætte Rodrik på gaden. Denne gang uden brug af mellemmand.

Lombardigade og Dybbølsgade er begge ejet af GR RD 1 ApS, der er ejet af Nordisk ejendom Holding Aps, der igen er ejet af to virksomheder, hvoraf den ene virksomhed er ejet af Gunner Ruben, hvor kammeradvokaten Boris Kenneth Frederiksen sidder i bestyrelsen og den anden virksomhed ender ud i to andre firmaer, der igen ender ud i england og i Luxembourg.

Bag een enkelt ejendom på Vesterbro er der over 10 virksomheder spundet sammen. Det eneste der går igen er iniatialerne GR.

Som reglerne er i Danmark, er det ikke ulovligt, at have en mellemmand eller som her, blev det vist en stråmand, og det er heller ikke ulovligt, at have 10 firmaer spundet sært sammen i en ejendom og have lange tråde i ejerløse selskaber i udlandet. Så selvom Poul Jensen lugter langt væk af dårligt hø, er Karin og Rodrik fortsat de eneste der blev brændt af.

Med Kammeradvokaten i bestyrelsen for Gunner Rubens virksomhed, er det svært at tro, at dette er ulovligt. Men det er ikke svært at forstå, at der er nogle der leger på grænsen af, hvad der burde være lovligt i danmark. .

Er Uniflat en stråmand?

Dybbølsgade 28 hvor Rodrik bor, er en interessant ejendom, hvor flere lejemål i ejendommen, har været lejet ud via forskellige mellemmænd.

Blandt andet har virksomheden Uniflat ApS haft nøglerne til to lejemål i ejendommen.

Uniflats ejer, Jonas Carlsen, der selv bor i en af Gunner Rubens ejendomme på Frederiksberg, har iflg. et brev fra SF-Management, som jeg ligger inde med, åbenbart tiltvunget sig adgang til de to lejemål, samt 18 andre og videreudlejet dem alle ulovligt.  Ifllg. SF-managements direktør, Henrik Skriver, har Jonas Carlsen, tiltvunget sig adgang til de tyve lejemål, før et reelt lejeforhold mellem de to startede.

Iflg. Jonas Carlsen selv, havde han en aftale med SF-management.

Altså. Jonas Carlsen skulle have taget nøglerne og lejet lejemålene ud og selv besat en til sig selv.

Iflg. Henrik Skriver er Jonas Carlsen politianmeldt. Politiet har indtil videre ikke kunne finde anmeldelsen, men leder videre, med nye information herfra. Jeg følger sagen tæt.

Ejerporteføljen af de tyve lejemål som Uniflat har lejet ud, ender alle samme sted. Enten hos virksomheder med initialerne GR, virksomheder i Luxembourg eller i et stort virvar af mange selskaber der ejer hinanden, og igen ender i Luxembourg, tyskland eller hos Ruben i England.

Er der en der kan forklare, hvorfor alle de mange selskaber?

Det er aldrig stråmanden der brændes af.

Maximillian fra Tyskland, der skulle studere i Danmark, søgte efter et værelse via airbnb. Uniflat aps  havde et værelse til leje, og som Maximilliam fortalte, så foretrak Uniflat direkte mailkontakt udenom airbnb. Maximilliam fik et møbleret værelse til kr. 6200 per måned i en lejlighed, hvor han skulle bo med to andre. Pengene fik Uniflat kontant.

En dag fik Maximillian besked fra SF-Management, at han skulle flytte, da Uniflat iflg. SF-management, ikke havde ret til at leje værelserne ud.

Lejemålet der er ejet af Nørrebrogade 54D ApS, som er ejet af kiwi frb aps, der er ejet af netpturene kiwi holding. der er ejet af nepturene propeterie i Luxenborg, er en 110 kvm stor lejlighed.

Den er lejet ud pr. værelse og Ikke som en hel lejlighed, og den samlede indtægt for hele lejemålet er kr 17.000.

Et af værelserne, er lejet direkte ud af SF-management/administrationsfirma til kr. 5000 + forbrug. De to andre værelser, har SF-management så (ikke?) lejet ud til Uniflat aps, der har stået for videreudlejningen.

Eller har de? Forvirringen er totalt. Alt andet lige, var Maximillian dog ved at ryge ud. Men når enden er god, er alting næsten godt. For SF-Management lod Maximillian blive mod en ny kontrakt på de sidste tre uger han havde tilbage i Danmark. Han mistede dog sit første depositum.

Lige som Rodrik og Karin også har. Og nok en hel de af de mange andre, der har lejet deres lejlighed via en mellemmand, der af den ene eller den anden grund, ender med at kappe tråden med ejerne af ejendommene. De mister alle deres depositum.

Karin mistede dog mere end blot et depositum. For udover at stå på gaden og miste det depo der jo ligger og svømmer rundt imellem poul jensens mange selskaber, så udbad administrationsselskabet, der jo smed Karin på gaden, samtidig Karin om at stå for istandsættelsen af lejemålet inden hun fraflyttede, da lejemålet skulle overdrages i kontraktlig stand. Hvilket betyder istandsat.

Det selvom Gunner Ruben jo fortsat ejer ejendommen, og Poul Jensen jo havde betalt de 27.000 kr. i depo, som Gunner Rubens virksomhed, jo fortsat har?

Det sidste tror man jo næsten er en joke, men det blev den sande alvor for Karin.

I danmark er det lovligt at leje ud via en mellemmand, så husk når du underskriver din kontrakt at tjekke op, hvem du rent faktisk lejer hos. For lejer du via en mellemmand, er du aldrig mere sikker, end den aftale, din udlejer har med sin udlejer.

Så hvem ejer rent faktisk din næste lejebolig?

…. her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse alle mine indlæg, og jeg når det bare ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en anden? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile Pay: 40409028

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.