www.sweetchili.dk

Kun få magiske øjeblikke i den film

Woody Allen bliver ved og ved og ved….

Denne gang med filmtitlen Magic in the Moonlight. Men der er desværre intet nyt under den måne.

images-3

Allerede ved skrifttypen ved filmens indledning, føler man sig hensat til et besøg hos sin mormor. Man får fornemmelsen af noget trygt og velkendt. Men der stopper al sammenligning også. Tryg og velkendt, er grunden til at han altid kan hive os i biografen, men ikke nok til at vi bliver godt underholdt.

Og der var bare ikke magi nok i den måne.

Den overordnet historie, er den samme som altid. Det hele handler om livet, at finde sig selv og at finde kærligheden. Eller bare noget der ligner.

Det eneste der skifter er årstallet. Temaet. Scenografien og kostumerne. Musikken – og som regel også skuespillerne.

Scenografien og kostumerne i filmen, er dog intet mindre end fantastiske. Jeg nød hver en location, farve og kjole. Især var Emmas kjole til den store fest, noget der burde kopieres. Og lur mig, om den ikke også bliver det til næste sæson. Sådan bliver scenekunsten ofte kopiere af modekunsten – og omvendt.

images-4

Der var to af skuespillerne, der fik filmen sneget op til en B+ film i stedet for en minus.

Den ene er den kvindelige hovedrolle, den 28 årige Emma Stone. Hun er genialt godt castet, og vil jeg vove at påstå, grunden til at jeg ikke faldt i søvn. For med hendes store uskyldige øjne, er hun Sophie. Magisk eller ej.

Den anden er Simon McBurney. Han er en af de skuespillere, jeg altid nyder når jeg ser ham på film.Men som jeg sjældent kan huske hvad hedder. Det – er noget jeg er overbevist om, snart vil blive ændret.

628x471

Hamish Linklager spiller Emma’s Stones kurtiserende syngende kæreste. Før set i serier og mit første møde med ham i en film. Eller et møde jeg kan huske. For hans måde at løfte den rolle var sær. Alt for sær, til at han blev charmerende – blot kedelig. Og i sidste ende, dårligt castet.

Historien er i alt sin enkelthed sød, men da den skal passe ind i Allens evige woody-skabelon dør den lidt. Det samme gjorde Colin Firth – desværre.

Normalt knus-elsker jeg alt den mand laver. Men fordi alle Woody Allens mandlige hovedrolleindehavere altid skal spille rollen, som var de Woody himself, går det indimellem galt. Min Mr. Firth prøvede her at blive mr. Allen, og det endte med at han blev mr. Nobody. Og  akavet – med en ret skidt timinig.

Woody Allen kan være original. Men her er han blot en kopi af sig selv.

Det er fin underholdning til en våd søndag eftermiddag. Men intet kunstværk.

For mig var der kun få magiske øjeblikke i den film.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VAR DU TILFREDS MED HISTORIEN? SÅ SEND GERNE EN MØNT PÅ MOBILEPAY +45 40409028 TIL AT HOLDE DOMÆNET IGANG OG KAFFEN VARM, IMENS JEG SKRIVER DEN NÆSTE.

ALT FRA 1 KR. TIL 1 MILL. BLIVER MODTAGET MED LIGE STOR TAKNEMLIGHED.

TAK!!!