Manglede der en kreditering?

Juledagene blev ikke helt så afslappende som jeg havde håbet på. I stedet for at sidde længe over sild, snaps og serierne, sad jeg og tastede på min Mac. For 25. december faldt jeg over et opslag i gruppen, Ja til Frihed Nej til Islam der vakte min nysgerrighed.

En mand ved navn Thomas T skrev på væggen, at han fortrød, at han sammen med andre fra gruppen. havde han fået den dengang ukendte 17årige Mohamad fyret fra Bilka.

Fingrene begyndte at klø, så jeg kontaktede Thomas og fik hans historie. Og jeg kontaktede Mohamad og fik hans. Og inden jeg kunne nå at tælle til fire timer, havde jeg fået historien samlet og bekræftet og jeg skrev og skrev og skrev. Den 26. december kl.14.45 var indlægget færdigt, jeg klikkede på DEL og den var nu klar til at blive læst. Med en bloggers frihed, valgte jeg at spare korrektur-tiden til fordel for snapsen, og i stedet tage forbehold for både komma- og tastefejl. Noget jeg nu mistænker de fleste medier for at gøre.

Den dag nåede min blog op på 3500 læsere. Da jeg samme dag delte historien på Facebook, fik den 66 delinger, og en hilsen fra en journalist fra Radio 24/7 der skrev, at de ville køre den i radioen mandag morgen. Søndag d. 27. havde jeg en hyggelig maildialog med morgenværten, hvor vi udvekslede informationer. Det var også dagen hvor jeg endelig fik hul igennem til Bilka og hvor to – for mig ukendte facebookprofiler – delte mit indlæg på Bilkas væg. Noget der ikke bør forveksles med en shitstorm. Højst en meget lille fimset vind.

Bloggere – er bare hurtigere.

I de næste par dage blev min blog læst 10.000 gang, delt 876 gange direkte fra bloggen, min facebookopdatering var LIKEt af 99 og DELt af 132. Det sidste var på ingen måde imponerende.

Mandag aften den 28. december skrev morgenværten på sin facebook profil, at 24/7 dagen efter ville breake historien om Mohamad. Hans opdatering blev til gengæld delt med en fart, der ville få Jim Lyngvild til at blegne på en video, og den blev båret afsted i medieland. med en sådan vind, at jeg samme aften blev kontaktet af en stor tv-kanal, der blot ville høre hvad jeg vidste. Med ham delte jeg det meste. Og med Mohamads accept, også hans nummer

Bilka i skærsilden

Tirsdag morgen brød det, Bilka nok vil mindes som helvedet, løs

Alle medier havde historien. Nu skete der dog også det, at facebookvenner og journalister, begyndte at spørge ind til, om jeg var blevet krediteret. Og jeg indrømmer blankt, at lige det også havde strejfet mig, da jeg første gang læste morgenværtens facebook-opdatering, hvor han beskrev, hvordan han og hans kollegaer var faldet over en skør historie som de havde arbejdet videre med. En historie, jeg havde haft online i 2,5 dage.

Men jeg må skuffe alle, der drømte om en ny #AnneGretheGate. For jeg tror oprigtigt, at den historie blev født af noget andet end plank. Den blev skabt af nysgerrighed. For os der elsker at skrive, er nok alle udstyret med en næse for en god historie. Så hver gang vi læser noget, vi fornemmer kan være en vinkel, bliver vi så tændt at vi gerne dropper silden for at give historien form. I denne del af processen sidder de første af os som små synkrone sædceller og arbejder på det, der skal blive vores vinkel.

Vi skriver og ringer og vinkler og skriver, og de samme vidner ringes op, for at ende med at blive citeret – nærmest ordret. For vidner har jo en tendens til at gentage sig selv. Og på hvor mange måder kan man også formulere; at han blev truet til at sige op?

Dem af os der skriver online, vi er heldige, for vi er hurtige. Det tager os blot den tid det tager af researche, skrive og dele før vores historie er ude. Og ingen medier korrekturlæser jo i dag. (Ironi kan forekomme)

På en radiostation er det bare ikke så enkelt. Deres produktionsapparat er tungere, længere og en smule mere besværligt. Så selvom 24/7 og jeg langt hen af vejen har arbejdet synkront, så kom jeg alligevel først. Men i sidste ende, kom de bedst. For selv med en skør historie, er det ikke altid nok at skrive og dele den. Man skal også have platformen, for at kunne breake den, så den når samme højder som Kim Kardashians balder. Jeg havde nyheden, men ikke publikum. Det sidste havde 24/7 og de brød nettet. Og så havde de jo også Bjørn.

I et lyserødt bloggerparadis, hvor smilende smileys glimter som små stjerner på skærmen, ville det naturligvis havde være rigtigt sødt af 24/7 – og morgenværten – at skrive at en lille blogger med hang til at dele skøre sociale medier historie allerede havde historien. Men ville breaket så ikke have tabt lidt af dens styrke? Og selvom jeg var den første til at tale med Mohamad, så var han jo ikke min. Blot historiens.

Skal man sætte et enkelt lille spørgsmålstegn er det  måske nærmere, hvordan Berlingske og Politiken kunne have historien online meget tidligt tirsdag morgen, og før radiostationens program var forbi. (Reseach, skriv og del)

Og nej, jeg siger ikke de har planket, men at de (måske) har været forbi min lille blog for lidt god inspiration. Og burde de så I fald have kildehenvist?. Don’t know. Don’t care.

Magten og meningerne. 

Medierne har mere magt end hvad der er godt for nogen som helst Og slet ikke læserne. Og derfor bør vi alle være opmærksomme på, hvorvidt journalisterne gør deres arbejde ordentligt og krediterer dem der bør krediteres. Både for historiens troværdighed, men også for den gode stil.

Men vi bør også huske på, at ideer og vinkler hænger frit fra himlen og klar til at blive plukket. Og dem der plukker dem først, er jo ikke nødvendigvis en kilde for resten. Men blot inspiration.

I øjeblikket er der fokus på plagiat og på manglende kildehenvisninger. Få, har gjort det skræmmende for mange at skrive, for journalister elsker at grave. Også i deres eget møg. Så til jer der har spurgt. Dette var mit svar. Men tak fordi I spurgte. 🙂

Citatet; Bloggere – er bare hurtigere, er inspireret af sloganet; Bilka – er bare billigere.

Kilder; ja!

 

….. og nej. Mine egne blogtekster er der bare ikke altid tid til at tæske igennem for kreative kommaer og tastefejl. Så nyd dem der er der.

by