www.sweetchili.dk

Mary og maven og den store presseåbning

Som freelance har jeg haft mange spændende opgaver. En af dem kom lidt ind fra højre, da Martin Lumbye en dag ringede til mig og sagde; er du frisk på at løbe hurtigt?

Danfoss Univers skulle i 2005 åbne en stor legepark for børn på Als. Til den opgave manglede de hjælp til deres PR.

De fik Martin Lumbye ind som PR rådgiver. Og han fik mig med på holdet. Og det var på ingen måde en helt almindelig PR opgave. Men den var dælme sjov.

Jeg kom på tre måneder før den store åbning. Tre travle måneder hvor jeg lå og pendlede i min gamle Pajero på de danske motorveje mellem mit kontor i København og kunden på Als.

Til åbningen var Kongehuset inviteret med, og da vi kort tid før åbningen fandt ud af, at det var den første officielle opgave for Kronprinsesse Mary, siden de lykkelige omstændigheder om den første graviditet blev offentliggjort, var vi forberedt på en åbning med flere vinkler og fokus. Og derfor også stor pressetilstrømning. Og det fik vi.

 

http://www.b.dk/danmark/gravid-mary-midtpunkt-ved-indvielsen-af-pilfinger-paradis…….

 

Martin stod for placering af de større interviews i medierne, og jeg stod for tekstarbejde på invitationer og pressemeddelelser og alt pressemateriale til åbningen. Billeder blev taget, tekst blev skrevet og opgaven blevet koordineret.

Jeg stod også for presserummet på åbningsdagen. Og det var dælme sjovt. For med Margrethe, Frederik og Mary blandt dagens gæster, var der nogle helt andre krav og godkendelser der skulle være plads. Og på flere sprog.

Og behøver jeg at skrive, at intet skulle overlades til tilfældighederne. Det skal der normalt heller ikke på min andre opgaver. Men med PET på sidelinien, var der bare andre krav.

De blev indfriet. Og meget andet også.

Jeg ser tilbage på opgaven med glæde. For udover at Martin og jeg (i alt beskedenhed) sparkede PR-r.. på den opgave, så var den sjov at lave. Og jeg blev klogere for hvert ord.

 

Mit næste indlæg handler om det store modeshow jeg producerede for Magasin du Nord på skøjtebanen på Kgs. Nytorv. Og lidt om hvordan jeg dagen efter showet fik mit livs største, og jeg mener største buket hvide liljer, jeg nogensinde har fået. 🙂

love-my-job-2

#detjegharlavet #mitcv #mitarbejde

 

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Var du tilfreds med det du læste?

Vi har ingen reklamer på bloggen, men du er altid velkommen til at give et bidrag til den næste artikel på mobilepay +45 40409028.