Mercedes-svindleren – del 3
Hvis du udnytter et dødsfald, og svindler folk, der er i sorg, så tilhører du et specielt segment blandt svindlere, der er ribbet for enhver form for moral, og så bør straffen være hård.
I februar døde min far. Kun tre uger efter hans død, fik jeg et opkald på min fars mobil, fra en fransktalende kvinde, der udgav sig for at være en ven af min far, og som siden har prøvet, at få mig lokket til, at overføre 5000 euro for en bil, hun siger min far har købt. Hvad der i starten gjorde mig rasende, er nu blevet ren sorgterapi, af den mere underholdende slags, for det er den forkerte sørgende, den kvinde prøver at svindle. Før du læser videre, vil jeg anbefale at du først læser del 1 og del 2.
Den fransktalende Christine aka Mercedes-svindleren er sur på mig. Ingen tvivl om det. For jeg har lovet, at overføre de 5000 euro for en uge siden, og efter den besked, har der været stille fra min side. Jeg var nået så langt i min egen efterforskning, som jeg kunne, og yderligere kommunikation virkede formålsløst.
Men lige lidt baggrund, hvis du er ny læser, og først nu er faldet ind i historien, der nok bliver tredje og sidste afsnit.
Et par uger efter min fars død, modtager jeg et opkald via Skype på min fars mobil. Det er en fransktalende kvinde, til hvem jeg forklarer, at min far desværre er død. Jeg kender hende ikke, men kan se, at min far og hende, har haft kontakt via Skype siden december. Jeg kan se, hun har været den ihærdige af de to, og ringet til ham flere gange, uden at han har taget den. Dog har de talt sammen fire gange, få minutter per gang, og så har hun delt et billede af en Mercedes, og en pris med ham over skype-chat. Kvinden der har en Skypekonto der hedder Jessica og en mailadresse der hedder Christine, fortæller mig nu, at hun har haft et forhold med min far, da han var gift med min mor, og at han har købt en Mercedes fra Tyskland gennem hende. Han skulle ifølge kvinden, allerede have overført 10.000 euro, og han manglede blot de sidste 5000 euro, før hun kunne få den frigivet og sendt afsted. Fik hun ikke den sidste afbetaling, ville de 10.000 euro desværre være tabt. Det der var sært med hende og historien var, at hun kendte til en detalje om hans liv, som ikke stod på nettet, og at Mercedes var hans absolutte favoritmærke. Lang historie kort, det var svindel, af den skruppelløse slags, så jeg valgte, at grave mig lidt mere ned i den historie.
Jessica aka Christine aka Mercedesvindleren med en bankkonto under navnet Sabine.
Den kvinde som havde bildt mig, en datter til en nylig afdød ind, at hun havde haft et forhold til min far, at min far havde været min mor utro, og at det billede, som hun sendte mig af sig selv, var et billede, som skulle have været på min fars sengebord, var skruppelløs og hun skulle findes.
Jeg havde i del 1 og 2, allerede prøvet at afkode kildekoderne fra den mail, som jeg havde modtaget fra hende, men den viste ikke andet, end at det var Google og i USA. Det var derfor tid, til at tage andre værktøjer i brug. Udover at være lige dele vred og underholdt, så var jeg også nysgerrig. For gad vide, hvor hun holdt til. Var hun vitterlig i Tyskland, og nu i Frankrig som hun selv skrev, eller havde vi med en fransktalende nigeria-svindler at gøre. Jeg måtte vide mere.
Jeg havde jo løjet, så vandet drev overfor hende, for at se, hvilke svar hun sendte tilbage. Havde hun vitterligt haft et forhold til min far, mens han var gift med min mor, havde hun nok ikke svaret bekræftende, på de sære historier, jeg skød afsted, men hun bed på hver gang. Så jeg valgte at køre videre med historien om barnet. (Læs mere i del 2). Jeg havde jo allerede skrevet til hende, at “jeg kendte til barnet”. Jeg grinede højt, da jeg skød den mail afsted. Så nu skulle jeg finde et billede af et barn, som jeg kunne bruge.
Der er websites, hvor du kan finde billeder af personer, der ikke eksisterer. Det er digitalt producerede billeder. Her fandt jeg et billede af en køn lyshåret dreng på cirka 2 år. Og nej, den dreng eksisterer ikke, bare rolig. I samarbejde med min it-kyndige ven, fik vi fiflet lidt med det billede, så når hun åbnede sin mail, så kunne vi, hvis vi var heldige, registrere hendes IP-adresse.
Jeg sendte en mail med billedet afsted, og skrev endnu en langt ude historie, om at jeg havde fundet billedet blandt mine fars ting, og han havde fortalt mig, at det var hans ven C’s barn. Jeg bad hende bekræfte, at det var hendes søn. Jeg kunne se, at mailen blev åbnet, og hun skrev da også tilbage, at historien om barnet, ville hun fortælle mere om når vi mødtes, efter handlen var gået igennem. Der var dog mindre held med ip-adressen, der igen blot henviste til Google og USA.
Jeg prøvede en sidste gang. Jeg sendte nu en ny mail afsted og benyttede mig at http://didtheyreadit.com, hvor du kan få oplyst, hvornår dine mails bliver åbnet og hvorfra, men det var det samme. Ip-adressen var fra USA og afsender stod som Google.
Jeg prøvede, at ringe hende op over Skype, som hun jo var den platform, hun benyttede sig af med min far, denne gang valgte jeg at ringe op med kamera. Hun viste ikke sit ansigt, men lagde blot på, og ringede mig op bagefter, uden kamera naturligvis. Hun vidste godt, hvad hun lavede.
Jeg opgav kontakten med hende, og rykkede i stedet banken for et svar. De skrev som forventet tilbage, at de naturligvis ikke kunne be- eller afkræfte, at der stod en kvinde med det navn bag det kontonummer, eller at den konto, måske allerede stod og lyste rødt for potentiel svindel, men de lovede, at de ville gå ind i sagen og undersøge kontoen nærmere. Hendes konto var nu officielt anmeldt for svindel.
Jeg var nu nået til vejs ende, for de eneste, der nu kunne finde frem til hvem hun var, var politiet, der med en dommerkendelse, kunne bede Skype, Gmail eller N26 om flere informationer.
Men det kommer ikke til at ske, for som politiet skrev til mig, så kan de blot oprette hændelsen som et forsøg på bedrageri, og når jeg vidste besked om, hvorvidt der var lidt et tab, så måtte bobestyren af min fars bo, orientere politiet, og først der, ville politiet konvertere hændelsen til en sag.
Det havde jeg også forventet. For selvom der er stor sandsynlighed for, at denne kvinde, kan være en kendt svindler, som har meget på samvittigheden, så er det ikke noget, det danske politi vil følge op på, selv ikke med en åbne mail-dialog, hvor de med lidt snilde, kunne have catfisket hende frem. Samarbejdet med europol, burde have stået sin prøve her. Men hos politiet arbejder man ikke præventivt.
Så jeg er nået til vejs ende. Christine aka Mercedessvindleren er vist lidt vrissen, og dette blev hendes sidste besked til mig.
Good evening, so if I understand correctly you just lost my time making me pay a residence penalty for nothing, but know that I am now at home in France and Jacques’ car I can not help but leave it in the warehouse of the seller when he receives his money he will ship it while waiting it is in record time after this time to pass either it is the pay of a penalty by chance, or either the car is sold and on those the contract is cancel no refund of funds.
I have done my part for Jacques, may his soul rest in peace good end of the evening.
Christines sidste besked. Case closed. Eller næsten, for hun har siden ringet mig op, via min fars skype, den tog jeg ikke. Måske tager jeg den næste gang, og fortæller hende, at jeg nu har hacket hendes mail og bank-konto, og hvis hun vil have adgang, skal hun blot sende mig 10.000 euro.
God påske. Og husk nu, at passe på jeres ældre og jeres børn på nettet. Og på jer selv. Intet er altid som det giver sig ud for at være. Heller ikke en lille dreng på 3, der i et parallelunivers, kunne være min halvbror.
VORES ARTIKLER ER REKLAMEFRI men du er velkommen til at give et bidrag til den næste på mobilepay +45 40409028.
by 