Man kan prøve for meget, at man opnår for lidt
Filmen handler om den skade forældre kan gøre ved et barn. Om løgne og sandheder og om kærlighed.

Historien er oprindeligt skrevet til teatret og det bærer den også præg af. Man fornemmer at instruktøren Israel Horovitz ikke helt har besluttet sig for hvilken film han ønsker at lave.
Så han har prøvet at bibeholde noget af teatrets langsommelighed, som dog ikke helt virker efter hensigten på film.
Man fornemmer også, at han ønsker at indfange Paris som en smuk filmisk baggrund, der i korte klip skal kunne stå alene. Paris har så mange smukke steder og stunder, men I stedet for at virke smukt, kom det dog til at være kikset. I et kort øjeblik gav jeg kameramanden skylden.
Til gengæld har de fundet den skønneste lejlighed i Paris som location. Enhver frankofils våde drøm, der midt i La Marais.
Kevin, my man
Kevin Kline er fantastisk og en af de amerikanske skuespillere, der desværre ses for sjældent på film, men som bare er blevet bedre og smukkere med alderen. Det samme med Kristin Scott Thomsen. Hun ses ofte på film, primært de franske. For hun er bosat i Paris og taler flydende fransk.

Dog skuffer Maggie Schmidt. Noget der sjældent ses, da hun plejer at være god filmgaranti.
Men det er som om hun vil det så meget, at hun ender med at blive for lidt. Den sære balance som hurtigt mærkes helt oppe på de sidste rækker.
Så summasummeram.
Den går til en søndag i regnvejr.






