www.sweetchili.dk

Mit liv i blogland

Er en blog en anmeldelse eller en artikel, en personlig dagbog eller bare en ligegyldig reklamesøjle?

Fredag aften endte jeg med at censurere et indlæg på min blog, da en bekendt fra FB-netværket var ansat i den virksomhed, som jeg skrev om. (læs indlægget HER)

Kort fortalt blev kvinden fra netværket frådende rasende, over det ekstra arbejde min kritik gav hende som kommunikationsmedarbejder, og hun mente at mit netværk, vist ikke var tiden værd.

Det stiller mig som blogger i et sært dilemma. Hvad bør man skrive om? Og hvad bør man ikke?

For bør man kun skrive, når man har noget godt at skrive? Eller kunne man forestille sig, at blogge kunne være et brugtbart googleværktøj, for folk der søger mere information?

Eller for virksomheder, der ønsker at blive klogere på deres kunder?

Truth or dare

Blogland er en sær mediestørrelse. Der er færre regler, end på de normale medier, og måske skal grunden findes i, at det sjældent er journalister der står bag, men (oftes) mennesker med en passion.

Og mange af dem gør det så godt, at de har mange faste følgere, der sluger hvert et ord, og derfor gør dem interessante for kommercielle virksomheder.

Og det er jo fint, hvis man blot formidler smag og behag, og et par billeder af den sidste nye farve på ens negle. Som man selv har købt.

Men hvis man er blandt de beautybloggere, der får kassevis af produkter fra PR-bureauer og beautyproducenter, så bør man nøje overveje om man vil være en reklamesøjle – eller en relevant stemme i blogland.

beauty1.1

Googlede mig til elefanthud.

For tre uger siden købte jeg en ny serumkur til ansigtet. For at undgå at lave endnu et fejlkøb, havde jeg googlet efter ærlige ord om produkterne, og jeg fandt kun ros. Der var ingen danske bloggere der havde skrevet noget skidt eller bare bitte små forbehold. Jeg købte, og inden jeg fik sagt dag 3, lignede jeg en creppet elefant.

Ikke nok med at det ikke virkede efter hensigten på min hud, så var det også så aktivt (eller dårligt) at det fuckede min ellers helt normale hud op.  Så produktet røg i skraldespanden.

Jeg ved at der er forskel på hud. Og det den ene tåler, tåler den anden mindre. Men jeg har også været med så længe, at jeg ved, at noget bare er mere røg og pæn indpakning, end rent faktisk effektivt.

Derfor kunne det være rart, hvis beautybloggere ville lægge deres cremeindsmurte hoveder på bloggen, og skrive et ærligt indlæg om deres oplevelser. Også når oplevelsen er dårlig.

Så ville vi undgå, at troværdigheden blandt visse bloggere i beautyblogland, ville ligge samme sted, som troværdigheden i det der står på bagsiden af et produkt. Og bloggerne ville kunne få en berettigelse, der rakte langt ud over, blot at være en reklamesøjle.

images-2

Take me or leave me

Tilbage til min egen lille selvcensur. For jeg indrømmer at jeg endte med at fjerne navnet på skønhedsklinikken, da fråden fra personen fra netværket, var til at føle på. Den orkede jeg simpelthen ikke den fredag aften.

Og da navnet (måske) var underordnet for historien, der overordnet handlede om, hvordan en skønhedsklinik burde have reageret på en utilfreds kunde, mere end formen på mine bryn, var det måske okay. Tænker jeg, med lidt røde kinder, over min egen fejhed. 

Til gengæld står navnet der så heller ikke ved den sidste linie, hvor jeg rent faktisk roste dem. Men sådan kan de jo så ikke vinde hver gang.

Men oplevelsen har gjort det nødvendigt for mig, at få sat ord på min egen færden i blogland.

Og jeg siger som Gandhi; “Du bør selv være den forandring, som du ønsker at se i verden.

Så skal min blog have sin berettigelse i et oversvømmet og kommercielt blogland, bør den i mine øjne også være 100 % troværdig. Også når man ender med at ligne en creppet elefant.

At jeg så ikke bliver den oplagte stemme for andre PR-buerauer og producenterne, som måske ikke tør tage chancen med min ærlige mening, kan jeg leve med.

Men til gengæld skaber jeg den blog, jeg selv ønsker at finde.

 

Be-the-change-you-want-to-see-2

Så den næste der hvæser netværk, som den eneste grund til, at jeg skal fjerne et indlæg, ender med at blive mit netværk mindre.

For mit rigtige netværk ved, at jeg aldrig skriver for at svine nogen. Eller for at ødelægge nogen.

Jeg skriver om mine personlige oplevelser i det kommercielle livsstilsland. Og jeg skriver om det, der gør os alle klogere og bedre og en lille smule smukkere. Også det der ikke gør.

Take it. Or leave me.

…. der findes  få, men rigtig interessante stemmer i Beautyland, der rent faktisk ved noget om det de skriver om. Og jeg følger dem glad. Find dem, de kan være din tid værd i produkter, du ender med, ikke at smide væk.’

OBS: Dette indlæg er ikke sponsoreret.

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VAR DU TILFREDS MED HISTORIEN? SÅ SEND GERNE EN MØNT PÅ MOBILEPAY +45 40409028 TIL AT HOLDE DOMÆNET IGANG OG KAFFEN VARM, IMENS JEG SKRIVER DEN NÆSTE.

ALT FRA 1 KR. TIL 1 MILL. BLIVER MODTAGET MED LIGE STOR TAKNEMLIGHED.

TAK!!!