Solgte BT pelsen for dyrt?

Søndag den 15. juli kom første afsnit i BT af en sommerserie i fire afsnit. Det er historien om Jesper Lindberg, en flamboyant mand med store fingerringe og vildt smukke pelse. Danmarks Liberace med et tvist. Tvistet gemmer sig nok i den sundhedsjournal, som journalisterne skriver i en faktaboks, at de har læst.

BT indleder første afsnit af deres sommerserie med at fortælle, at de har fulgt Jesper rundt i seks måneder, blandt andet på besøg i hans barndomshjem Lille Amalienborg. Historien om barndomshjemmet uddybede BT i afsnit to den efterfølgende søndag.

HvIs BT havde lyttet og læst, var indledningen rettet til før de kunne nå at tælle kliks, for der var allerede flere i artiklens debattråd på Facebook, der gjorde dem opmærksom på, at Lille Amalienborg var bygget i 2004. I så fald, skulle Jesper havde gennemlevet sin barndom som 25 årig.

Jespers søster Anette, valgte efter første artikel, at gøre BT opmærksom på, at det ikke var sandt. For huset havde aldrig tilhørt hendes forældre, men hendes ex-mand,  Det blev første artikel ikke rettet af. Eller den næste.

For i næste afsnit af BTs sommer-serie, går BT nu i dybden med Jespers barndomshjem Lille Amalienborg, og med til at peppe historien op om overdådig rigdom, havde de taget et smukt billede af Jesper i pels foran palæet med billedteksten;

I de første år af Jesper LIndbergs barndom boede han på gården, som i folkemunde går under navnet Lille Amalienborg.

 

(fra BTs sommerserie, artikel 2 den 22. juli 2018, fotograf Bax Lindhardt)

Jesper selv er dybt ulykkelig over fejlen, fortæller han mig over telefonen. Han fortæller at han havde kontaktet journalisten efter den første artikel, og bedt dem rette det til. Ifølge Jesper var andet afsnit rettet til i papir-avisen, som jeg ikke selv har set. Jeg har kun set den digitale. Der var intet rettet.

Jeg har prøvet at få fat i journalisten for en udtalelse uden held. Jeg har talt med fotografen bag artiklen, der er informeret om min vinkel, og han ville kontakte journalisten.  Jeg kan se at BT efterfølgende har valgt at rette lidt i den anden artikel. Men langtfra alt.

I første artikel står der stadigvæk, at de var på besøg i Jespers barndomshjem Lille Amalienborg, og i artikel to er den fortsat helt gal, fortæller Anette, Jespers søster.

Hverken Lille Amalienborg eller gården bagved, har nogensinde været vores forældres. Jesper er født i et hus i gammel Blåhøj, som oprindelig var en gammel købmandsgård”.

Anette fortæller, at hun agter at melde BT til pressenævnet når hun kommer tilbage fra ferie.

Historien om Emil Skov

Lad os rykke os seks måneder tilbage i tiden. Mere præcist den 15. januar 2018, hvor BT har en artikel om Emil Skov. Det er BTs alias for Jesper Lindberg, der dengang ikke ønskede sit eget navn ud.

Artiklen handler om hvordan Emil Skov aka Jesper Lindberg var udsat for et meget groft overfald i en guldsmedebutik, hvor han arbejdede i 2013. Som et afsnit af True Crime, bliver overfaldet beskrevet ned i de mindste små detaljer.

Om Emil Skov aka Jesper Lindberg skriver BT i artiklen; Han ligner ved første øjekast ikke en mand med invaliderende posttraumatisk stress og voldsomme fysiske og psykiske mén. Det er kun detaljerne, der afslører det. (BTs artikel fra 15.1.2018).

Emil Skov er i en alder af 40 år blevet førtidspensionist med 70 procent erhvervsevnetab og en méngrad på 35 procent på grund af røveriet, som har givet ham kronisk PTSD og svær angst, der i perioder er invaliderende. Han har i dag isoleret sig selv fra omverdenen og skærmet sig selv fra sine omgivelser af frygt og angst. Når han bevæger sig udenfor alene, foregår det altid med taxa, og kun når hans nærmeste familie og venner ikke kan ledsage ham. (BTs artikel fra 15.1.2018)

https://www.bt.dk/krimi/emil-blev-bagbundet-i-baglokale-en-formiddag-i-2013-fra-den-dag-var-intet-det-samme

I artiklen der går i dybden med Jesper og hans baggrund, skorter det ikke på beskrivelser af konsekvensen af det overfald Jesper var udsat for, at han er konfus og husker dårligt og tager meget medicin. I artiklen fra januar, der i sig selv fremstår som et portræt af Jesper her som Emil Skov, skriver BT, at han er vokset op på en stor gård. Ikke et palæ. Men en stor gård.

Seks måneder efter, har BT nu en stor sommerserie om samme mand, hvor de skriver de har fulgt ham i seks måneder, altså fra dengang de første gang skrev om, hvor dårligt han havde det efter det frygtelig overfald. Nu er gården blevet til Lille Amalienborg.

Der er historier man bare må skrive, og så er der historier man bør overveje om man skal skrive. Eller som minumum, bør være ekstremt varsom med, hvordan man skriver den.

At indlede sommerserien med billeder af manden med den ekstravagante livsstil, der drikker champagne hos Louis Vuitton iført stor dyr pels, og samtidig citere ham for, at han søger boligstøtte, så ved man jo godt, hvilke knapper man trykker på hos læserne. Var det nødvendigt?

BTs sommerserie er ikke slut. Næste søndag kommer afsnit tre der ifølge BT handler om Jespers venner, og sidste afsnit i sommerserien, kommer ifølge BT til at handle om hans sygdom. Måske får vi her, en forklaring på, hvorfor journalisterne bag har valgt så tidligt, at skrive i en faktaboks  at de har fået indblik i hans sundhedsjournal.

Indtil da bør BT have travlt med at rette lidt op på det billede, af en priviligeret og velhavende mand, der voksede op i et palæ til et trecifret millionbeløb, som de har skabt i de to første artikler.

Det er svært som journalist, ikke at blive en smule forelsket i den historie vi tror vi har, og vi går gerne langt, for at få den på plads, og det lille sus når den bliver delt, kan nærmest være orgasmisk, hvis vi har siddet med den længe. Bagefter ryger vi mentalt en smøg, og går videre til næste historie, til forskel fra dem, hvis liv vi skrev om. De kan jo ikke bare rykke videre og over i et andet.

Og en mand er jo sjældent en ø, men en hel familie.

Mine artikler er reklamefri, men du er velkommen til at give et bidrag. Alt fra kr 1 til 10.000 kan betales via mobilepay på 40409028. ?

 

Jeg har fra starten gjort BT opmærksom på fejlen og inden jeg valgte at skrive historien. Vi kan alle lave fejl, og laver fejl, men hvis man fortsætter med at lave de samme fejl, der jo er med til at skabe historien, så er det ikke mere bare en fejl, så er det jo fur news… 😉

 

…..her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forar

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.