Anmelderen er skyldig, men svindleren går fri

I marts måned skrev jeg et blogindlæg om Peter, der lider af sclerose, og som blev taget gevaldigt i røven af en falsk profil på Facebook. Peter bruger medicinsk cannabis for at dæmpe symptomerne på hans sclerose, og i den forbindelse, var han medlem af en af de efterhånden mange støttegrupper på facebook, for syge der tager medicinsk cannabis.

FALSKE FACEBOOK-PROFILER NARRER PENGE FRA SYGE MENNESKER

 

(Klik HER for at læse artiklen)

I en af de grupper, var Peter kommet i kontakt med “Lone”. Hun fortalte om mirakelolien, der havde hjulpet hendes søster, og da de  skrev sammen i en privat besked, tilbød “Lone” at købe olien til Peter.

Ja. Du gætter rigtigt. Peter og (mindst) syv andre overførte 2500 kroner til “Lone” via mobilepay, hvorefter “Lone” lukkede hendes Facebook-profil.

Da Peter anmeldte “Lone” til Politiet, var deres første kommentar, om Peter vidste han kunne få en bøde for at anmelde det, da det ikke var lovligt at købe. Det vidste Peter.

I dag har Peter fået et brev fra Politiet. De har valgt at give ham tiltalefrafald. “Et tiltalefrafald betyder, at jeg anser Dem for skyldig, men at der ikke bliver nogen straffesag”.

 

Men tilbage til “Lone” som viste sig at være en mand, og hvis rigtige navn, politiet er i besiddelse af, og derfor sagen nu er flyttet fra Peters politikreds i Holstebro, til Fyns, hvor manden bor.

Den sag er politiet dog ikke nået til endnu, ifølge deres sidste besked til Peter.

Jeg følger sagen hos politiet. Og nu vi er ved det. I må altså ikke tro på alt hvad I læser på Facebook. Men det er (næsten) en helt anden historie.

her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse alle mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en anden? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile Pay: 40409028

 

 

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

Vi foretrækker et reklamefrit område, det er dog muligt, at donere et beløb, hvis du er tilfreds med hvad du læste.

Send alt fra 5 kr. til 5 mill - betaling kan ske via mobilepay til box 7855BH. 

Send en mail på info@sweetchili.dk, hvis du ønsker at få tilsendt en faktura.