www.sweetchili.dk

LEGO’s konkurrence er ikke for børn

Sommertid er falske konkurrencertid på Facebook, og nogle konkurrencer er bare mere farlige end andre. Den falske LEGO-konkurrence der deles lige nu, den er ikke for børn.

 

Lige nu bliver der delt et link på Facebook til en falsk LEGO-konkurrence. Til de heldige udvalgte, er der fem gratis billetter per familie. Du bør dog holde fingrene fra det link, for din deltagelse i den falske konkurrence, kan hurtigt koste dig mere og andet end bare en lang næse.

Klikker du på konkurrence-linket der hedder legoland-bullind.win, kommer du videre til et webside, hvor du først skal svare på tre spørgsmål om Lego. Der står at du er blandt de heldige udvalgte der kan gå videre til trin 1 og 2. Men du skal skynde dig, for der er “kun” 322 billetter tilbage.

 

Domænet er købt i juni 2018, men der har før kørt identiske konkurrencer på Facebook, blot med andre domænenavne. 

To trin fra overvågning

Du er nu blandt de heldige, der er “gået” videre, og inden du får de fem gratis billeter (ja, de har stavet billetter forkert), så er der kun to trin tilbage.

Trin 1. Del denne side og skriv “tak for mine billetter”. Det er et link videre til din facebookprofil, hvor du med kun et tryk på del, har delt konkurrencen ud til dine facebook-venner.

De er lagt en begrænsning ind, så du først kan aktivere Trin 2, når du har aktiveret Trin 1. Ikke noget med at snyde. Trin 2 er straks værre, for det er der, du ryger videre til alle unoderne.

Under Trin 2 finder du den klassiske blå Facebook-bjælke med teksten “synes godt om”. Vi facebook-brugere er efterhånden så skolet i facebooks værktøjer, at vi per automatik forventer, at vi ryger videre til Facebooks trygge univers.. Men det gør du ikke her.

Du ryger nu over på en ukendt webside, og hvis du kigger godt efter oppe i din browsers adresse-felt (url), kan du se den skifter websites/url hurtigere, end Danske Bank kan nå at skifte vaskeprogram.

Min mappe med cookies var åben, da jeg røg videre over på det ukendte website, og jeg kunne nu se, hvordan de forskellige sider der dukkede op i mit browswerfelt, lagde små cookies på min computer.

Da jeg efterfølgende gik ind på mine browsers cookies-mapper, kunne jeg se, at der var efterladt små cookies flere steder. Også i indstillingerne under kamera og mikrofon.

Tracke & Add’e

Jeg spurgte Holger Kropp, en it-kyndig twitterprofil, der kender til det tekniske bag cookies, han fortæller at en del af den type cookies, den falske LEGO-konkurrence måske har efterladt på din computer, kan overvåge din færden på nettet via din browser.

Du kan læse mere om cookies hos Forbrugerrådet Tænk.

Det betyder at næste gang du surfer efter nye sokker, flybilletter eller porno, kan risikere at alle informationerne om din online færden bliver samlet som data, der kan bruges til alt fra at målrette uskyldige annonce-kampagner til at dele politisk propaganda. Var det ikke noget med russerne og en amerikansk valgkampagne…?? 

Det er de “traditionelle” cookies. Dem vi kender til. Men hovedpinen er, at vi ikke ved med sikkerhed, hvad det er de har efterladt og hvad deres formål er.

Helt uskyldige er de nok ikke, for der er også blevet efterladt noget ved mit kamera- og min mikrofon-indstilling i min browser. Har bagmændene onde hensigter, og måske fundet et hul i safari-browseren, så kan de reelt tilgå mit kamera og mikrofon. Det kræver normalt min godkendelse, før de kan se og lytte med, men måske vil den godkendelse dukke op senere, forklædt som noget helt andet. Så vær opmærksom på, hvad du siger ja til, hvis du har taget Trin 1 og 2.

Efter Trin 2 hvor jeg kom over på et ukendt website, der konstant skiftede URL, der kunne de reelt havde downloadet noget på min computer, der enten aktiverede en virus eller overtog min computer. Det skete dog ikke her.

Det betyder ikke, at det ikke kan ske på din computer eller mobil. For vi kører ikke nødvendigvis samme browser eller type computer. Så er du blandt dem der troede du kunne vinde fem billetter til Lego-land, vil jeg anbefale at du sletter de cookies du ikke kender, og sikrer dig, at du ikke har fået overført noget til din computer, som du ikke ønsker.

PAS PÅ!

Problemet med nettet er, at så få kan følge med udviklingen, og selvom vi tror, at vi kender konsekvensen af at trykke på et link på Facebook eller af cookie, så bliver det konstant bedre og smartere, og selvom alle siger, at cookies er kan gøre den store skade, så var det udfra gårdagens teknologi, men hvad med lige nu?

De falske konkurrencer på Facebook, er langt fra så uskyldige som de kan se ud, og så længe du falder i, så længe vil der være falske facebook-konkurrencer, der prøver at udnytte mulighederne for at stjæle enten dine data eller dine penge.

En, to, trin så har du downloadet det forkerte, og den forkerte, har nu overtaget din computer. Tag den for en hyggelig tur i legeland.

 

Im Out Take Care GIF - Find & Share on GIPHY

 

Tak til Aslak Ransby fra afkode.dk og Holger Knopp for deres tid og viden.

Mine artikler er reklamefri, men du er velkommen til at give et bidrag, hvis du læste den til ende. Alt fra kr 1 til 10.000 kan betales via mobilepay på 40409028. 😉
…..her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,

 

 

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *