Den falske fotograf

Hvad er dine mål, og kan vi få et billede af din BH-kant, skrev instagram-profilen til den 15 årige, under den chat, hvor det endte med, at hun sendte mere end hun ønskede, og så gik det galt.

Nicoline* er 15 år. I marts måned ser hun en ung pige på Instagram, lave en shoutout for Instagramprofilen Topgirlsdk_2020, og hun begynder at følge profilen. (Shoutout – reklamerer for gruppen).

Snart efter henvender Topgirlsdk sig til Nicoline i en direkte besked. De mener, at hun har modelpotentiale, og beder hende sende dem sine mål.

Det gør hun, og nu beder de om et billede. Full-front. Først med tøj, så en BH-kant og undervejs i chatten, vil de se mere og mere af hende.

“Den der skriver er vildt manipulerende, og skriver lange indsmigrende kommentarer”.

Nicoline skriver til dem, at hun kun er 15 år, og skal have sine forældres tilladelse, før hun kan blive bikini-model. De skriver, at billederne vil blive slettet efterfølgende, da de kun ønsker at bruge professionelle billeder, som de giver hende en lovning på, så hun vælger, at sende dem billeder, som hun tager af sig selv foran spejlet derhjemme.

Hun hører ikke mere fra profilen.

De første trusler

Efter et par uger, bliver Nicoline kontaktet af en anonym snapchat-profil, der skriver, at hendes kamera-rulle er blevet hacket, og profilen sender hende de helt samme billeder, hun havde sendt til Topgirlsdk profilen på Instagram. De billeder hun havde forventet, var blevet slettet igen.

Den anonyme snap-profil, skriver til Nicoline, at han er en del af et hackernetværk, og han truer nu med, at sende billederne til hendes familie, venner og hendes skole, hvis hun ikke sender ham nøgenbilleder.

Nicolines mor, som er den person, der fortæller os historien for datteren, og som på det tidspunkt, intet kendte til sagen, fortæller at datteren på det tidspunkt går i panik, og hun vælger at sende ham nøgenbilleder, hvor hun skjuler sit ansigt.

Nicoline begynder at skrive med ham. “Hvis vi bliver venner, så bliver det måske ikke bliver så slemt”. Hun beder ham om, at sende fra hans private Snapchat.

“Hvis vi skal være venner” skriver hun til ham.

Hun var smart. Det var han ikke. For han skriver nu, fra hans egen snapchat, og der fanger bordet. Nicoline får nu både hans navn og billede. Vi kalder ham ‘Lasse’, han er 21 år, og kommer fra en lille by ved Århus. Lasse er ordblind, noget der går igen senere.

Nicoline håber på at få ham væk, så hun skriver, at hun er syg, så i en periode lader han hende være, men i juli måned, kommer der nye krav fra ham. Hvis hun ikke vil mødes med ham i Randers, hvor de ifølge Lasse skal have sex, så vil han have flere nøgenbilleder. Hun siger nej, men får nu en deadline med en trussel.

Nicoline kan ikke mere. En lørdag i juli bryder hun sammen. Hun kan ikke mere stå alene med det, så hun kontakter Børnetelefonen, der hører under Børns vilkår, hvor børn og unge kan ringe anonymt og få vejledning. De anbefaler hende, at anmelde det til politiet.

Det gør hun, der sker dog ikke så meget i første omgang. Hun bliver kontaktet af offerrådgivningen, der anbefaler hende, at tale med hendes mor, og de taler efterfølgende begge med offerrådgivningen, der råder Nicolines mor til, at tage fat i politiet for at anmelde det.

Efter en uges tid, kommer de til afhøring hos politiet, og sagen ligger nu hos Syd-Øst Jyllands politi.

Nicolines historie står ikke alene.

De andre

Freya er 20 år, hun følger ikke TopGirlsDK_2020 på Instagram, men får alligevel en henvendelse fra dem, hvor de skriver, at hun ser pæn ud, og om hun ville være interesseret i, at få taget professionelle billeder.

Den hedder fortsat topgirlsdk_2020 på Instagram, men når de skriver, er navnet nu ændret til hotassgirls_2020.

Freya beder om, at få tilsendt noget af hans arbejde. Det sender han, og hun ender med at sige ja. Hun vil gerne have taget professionelle billeder.

Det har senere vist sig, at billederne er stjålet fra en anden fotograf.

Freya er i god tro, og aftaler at mødes med fotografen, der nu skriver fra sin private profil på Facebook. Han kalder sig Andreas, skriver at han er 25 år, og har været fotograf i tre. Det har senere vist sig, at hans facebook-profil er oprettet under navnet Mads Olsen.

De to aftaler, at han skal komme hjem til hende, hvor hun har bedt en ven være tilstede. Han sender hende et billede af sig selv inden. Vi har set billedet, og det er Lasse, den samme der truede Nicoline. Han har også samme problemer med at stave. Freya bekræfter, at det er samme person, der kommer hjem til hende.

Han får taget billeder af hende, og umiddelbart virker det som en god oplevelse. Det er ikke et super professionelt kamera, men hendes opfattelse er også, at han mere er amatørfotograf end professionel. Billederne er heller ikke af god kvalitet.

Efterfølgende ser en ven til Freya, billedet af “Andreas”, som han genkender som ‘Lasse’, Freya bliver nu usikker på, hvor de billeder ender, så hun beder ham om at slette dem.

Der er andre unge piger, der har modtaget besked fra Instagramprofilen der udgiver sig for fotograf. Ud fra de screenshots vi har set med chatbeskeder, er vi overbevist om, at der står flere bag denne profil, da de andre beskeder, ikke bærer præg af samme problem med at stave.

Rådgivning og anmeldelse

Politiet bekræfter, at de har modtaget anmeldelsen fra Nicoline, men at de ikke kan udtale sig yderligere, da det er en verserende sag. De bekræfter dog samtidig, at vi ikke kan komme til at spolere deres efterforskning, hvis vi kontakter Lasse for en udtalelse. Vi må derfor formode, at politiet har handlet hurtigt, og været forbi og gennemgået hans computer og telefon, og at de er nået frem til det samme som os, at der står flere bag den instagram-profil.

Vi har kontaktet Lasse via hans Facebook. Vi kan se, at han har set beskederne, men han har ikke ønsket at svare.

Nicoline følger fortsat Instagram-profilen, for, som hendes mor forklarer, at følge med i, hvorvidt de ender med at dele hendes billeder. Hun er meget flov over, at hun er faldet i fælden.

Instagramprofilen TopGirlsdk_2020 har nu lukket for profilen, så man skal accepteres som følger, før man kan indholdet. Vi har via en lokkedue, prøvet at tilbyde os som modeller, de svarede ikke. De har heller ikke åbnet op for flere følgere.

Vi regner med, at det betyder, at politiet har gjort deres arbejde.

Børnetelefonen får omkring 400 henvendelser om året, fra børn og unge, der får delt billeder eller bliver truet.

Kontakt børnetelefonen på 116111 eller politiet på 114 hvis du oplever profiler på nettet, der prøver at lokke eller truer dig til at sende billeder

Efter aftale med ‘Nicolines’ mor, har vi givet hende et andet navn.

VORES ARTIKLER ER UDEN REKLAMER, men du er velkommen til at give et bidrag til den næste på mobilepay +45 40409028.

På mini-chili-redaktionen har vi ingen gratis praktikanter, der kan korrekturlæse vores indlæg. Mats er svensk og Karina er bare en skidt korrekturlæser, så vi tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber de kan underholde, mere end de kan forarge…..,,,,!=)#d!%%

Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VI HAR INGEN REKLAME PÅ SITET, MEN DET ER MULIGT AT BETALE PER ARTIKEL. SEND ALT FRA 5 KR. TIL 5 MILLIONER, AFHÆNGIG AF HVOR VIGTIG DU MENER ARTIKLEN ER. BETALING SKER TIL MOBILEPAY +45 40409028 // SEND EN BESKED, HVIS DU ØNSKER EN FAKTURA TILSENDT.