Tør du købe ulovligt medicin af en mand med et våben?

Hvis du er alvorligt syg, tør du da købe medicinsk cannabis af en mand, der har et billede af en pistol og patroner på sin facebookprofil? Det tør Jytte, en ældre kvinde fra København, for hun har lige anbefalet en kræftpatient i en af de mange facebook-grupper, hvor syge og sælgere finder hinanden, at hun bare skal tage fat i “Per”, som hvis man kigger lidt efter, har et billede af en Israelsk Desert Eagle kaliber 50 blandt hans facebook-billeder.

Antallet af grupper på Facebook er eksploderet efter DRs program om Søs Egelind og hendes brug af medicinsk cannabis. Grupper hvor syge fortæller om deres sygdomme og efterlyser cannabis. Og der går sjældent lang tid, før der er gevinst, i form af anbefalinger til hvad og af hvem. Eller bare en privat besked fra profiler, der enten er forklædt som hr. og fru Danmark, der sælger olier uden test og gode garantier. Eller fra dem der ikke er forklædt som andet end rockere.

 

De helbredende dråber

Glostrup Apotek sælger det. Søs Egelind tager det. Og Manu Sareen anbefaler det. Det er ingen hemmelighed at medicinsk cannabis hjælper mange syge. Der er historier om folk der er blevet helbredt for kræft, andre bliver smertefri og rystelser fra Parkinsons forsvinder. Og derfor er den vilde jagt gået ind på de helbredende dråber.

Men da det endnu ikke er legaliseret, og det recept-pligtige apoteket sælger er dyrt, er der mange der vælger at købe det på det sorte marked.

Og nu kommer humlen ved det (og ikke kun hampen). For de syge ved ofte ikke hvad de indtager. For hvor der er penge, er der også svindlere. Og hvor der er behov for cannabis åbenbart også rockere.

Fordi du er rocker, betyder det jo ikke nødvendigvis, at det du sælger ikke er et sikkert produkt, uden spor af isopropylalkol eller rørt op med skidt, for at tjene det dobbelte for det halve.

Men desværre går deres ry jo forud deres måske gode intentioner, og en bande der står for for prostituation og våbensalg og hårdere stoffer, har måske ikke det samme behov, for at sikre, at økologien lever og pesticiderne dør. Men hey. inden i skyder mig. Jeg gætter, da jeg ikke har testet deres produkter. But proff me wrong, dear….

At sikre et godt produkt, prøver “Jens”, som jeg havde en lang telefonsnak med i sidste uge. Han er ikke rocker, men dog kriminel, for han sidder allerede inde for salg af hash. Jens fortæller at han bruger tiden i fængslet, til sammen med samarbejdspartnere i Barcelona, at udvikle en god medicinsk cannabis olie, uden tilsætning af skidt og med sikre 3parts tests. Så man kan måske godt gå fra bisse til god business.

Da jeg ikke har testet hans olier, ved jeg ikke om han blot smører mine journalistiske stemme, men jeg er lovet en tur rundt på deres laboratorium i Barcelona, hvor jeg kan få lov til at se det bliver produceret. Og det ser jeg frem til. For måske er han virkelig one of the good guys?

For dem er der langt imellem, når det handler om salg af medicinsk cannabis til syge. For desværre hører man mange histororier om underlige olier og kedelige bivirkninger, fra selv de mest kendte produkter. Også det mærke Manu meget åbenlyst anbefaler.

Dør omtanken med håbet?

I den før omtalte gruppe, hvor du blandt andet finder en mand fra Bandidos og et par andre, der måske bare ligner nogen der bare gerne vil være, der mødte jeg Pia (jeg har hendes rigtige navn, for det er ikke lovligt at købe).

Hun spurgte på gruppens væg, om der var nogen der vidste, hvorfor det olie hun havde købt brændte så frygteligt i halsen. Til mig skrev hun, at det var så slemt, at hun var forbi halslægen, der kunne se hun var helt rød i halsen, og at der var rifter på stemmebåndet.

Produktet var købt gennem en ukendt person på facebook, der havde som krav, at hun ikke måtte fortælle andre hvem det var.

Nu er der jo ingen der indtil det bliver testet ved, om symptomerne er fra den cannabisolie hun har indtaget. Men det er dog et velkendt problem at noget af det cannabisolie der sælges på det sorte marked, brænder ekstremt meget i halsen. Om det er fordi der fortsat er rester af isopropylalkohol som nogen desværre fortsat bruger til at udvinde cannabisolien, vides ikke. Men det bør checkes.

Da jeg spørger indtil, om hvordan hun tør fortsætte med at tage det, kommer svaret hurtigt; “ det er jo svært, når jeg har så ondt?”.

Pia er en af de mange der tager cannabisolie for smerter. Og hun er ikke den eneste jeg har talt med, der accepterer bivirkninger som hovedpine, dårlig mave og svien i halsen. For efter mange år med smerter, ser det ud til at mange syge har taget et valg om at lukke øjnene for, at de jo reelt ikke ved hvad de indtager. For så længe smerterne forsvinder og håbet om helbredelse fortsat står øverst på avisernes spiseseddel, fortsætter de med at indtage olien.

Put det i chokolade, så ryger det bedre ned, er bare en af mange råd, jeg har læst på Facebook.
Som Rikke Jacobsen, formand for Foreningen for medicinsk cannabis Danmark udtaler; “det varer nok ikke længe, før vi har set det første dødfald”.

Så inden vi i Danmark får oprettet et test-sted, hvor du kan få testet det du køber og indtager, så sikre dig som minimum, at du får en test fra sælgeren, som du rent faktisk kan spore tilbage til et laboratorium der er godkendt. Ellers er det måske dig. Eller dine nærmeste. Der ikke overlever det sorte marked.

Take care!

 

her på minichili-redaktionen har jeg ingen gratis praktikanter der kan korrekturlæse alle mine indlæg, og jeg når det ikke selv. Så jeg tager forbehold for løsslupne kommaer og syrede tastefejl. Håber dog de kan underholde, mere end de kan forarge,
Kunne du bruge artiklen til noget, eller ønsker du at jeg skriver en anden? Så vil jeg være glad for en donation for den underholdning du mener du fik. Og skriv gerne hvilket ønske du har for din mønt. Du betaler. Jeg skriver. Både før og efter. Jeg takker for den gode tanke på min mobile Pay: 40409028
Facebooktwitterredditpinterestlinkedinmailby feather

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

REKLAMEFRIT OMRÅDE

VI HAR INGEN REKLAME PÅ SITET, MEN DET ER MULIGT AT BETALE PER ARTIKEL. SEND ALT FRA 5 KR. TIL 5 MILLIONER, AFHÆNGIG AF HVOR VIGTIG DU MENER ARTIKLEN ER. BETALING SKER TIL MOBILEPAY +45 40409028 // SEND EN BESKED, HVIS DU ØNSKER EN FAKTURA TILSENDT.